Grundlæggende principper i Python

 

Datatyper

Data er de værdier som man indsætter i Python-koden. Disse værdier er delt op i forskellige kategorier som kaldes datatyper. Hver datatype er karakteriseret ved at have en bestemt handling og opføre sig på en bestemt måde i programmet. De tre mest almindelige datatyper kan ses i nedenstående tabel:

 

Udover disse tre findes også complex, list, tuple, range, dict, set, frozenset, bool, bytes, bytearray og memoryview, men dem vil man lære om i forbindelse med andre emner inden for Python.

Bemærk at man altid skal huske at putte anførselstegn rundt om tekstværdier. Det er ligegyldigt om det er dobbelt- (” “) eller enkelt anførselstegn (‘ ‘). Tekstværdier behøver ikke at have noget indhold og kan godt være tomme. En tom tekstværdi vil bare være angivet med to anførselstegn.

 

Operatører

Python har inkorporeret matematik i sproget, hvilket betyder at man kan benytte forskellige operatører til at lave matematiske ligninger i sit program. Listen over operatører og deres funktion kan ses her:

 

I rigtig matematik er der en rækkefølge for hvilke operatører der regnes ud først, og det gælder også i Python-sproget. Eksponent (**) er først, multiplikation (*), division (/), hel division (//) og restværdi (%) er næste og til sidst kommer addition (+) og subtraktion (-). Ligesom i rigtig matematik kan man også sætte parenteser udenom det som skal regnes ud først, hvis det er nødvendigt. Mellemrum mellem operatører og værdier er ligegyldige for programmets funktion, men det vil gøre koden mere overskuelig at se på for en selv.

Tekstværdier kan også sættes ind i en ligning med operatører. To tekstværdier lagt sammen vil blive kombineret til én tekstværdi (‘bat’ + ‘man’ er lig med ‘batman’). En tekstværdi multipliceret med et tal vil resultere i en string, hvor indholdet er gentaget de antal gange som værdien af tallet (‘ha’ * 3 vil være lig med ‘hahaha’). Dog er det ikke muligt at multiplicere to tekstværdier med hinanden og man kan heller ikke lægge en tekstværdi sammen med en talværdi.

 

Udtryk

I Python er et udtryk en værdi som repræsenterer noget. Det kunne b.la. bare være et nummer, som f.eks. 2.5 eller 3, eller en tekstværdi, som f.eks. ‘Hej’ eller ‘2 hunde’.  Samtidig kan et regnestykke også være et udtryk da det resulterer i en værdi. F.eks. er 2 + 2 et udtryk, da det repræsenterer værdien 4.

Her er en liste med eksempler på udtryk:

• 10.5 (værdi: 10.5)
• 2 + 2 (værdi: 4)
• 3 * ‘And’ (værdi: ‘AndAndAnd’)
• ‘Super’ + ‘man’ (værdi: ‘Superman’)

 

Variabler

En variabel kan beskrives som en kasse der indeholder en værdi. Denne kasse kan navngives og værdien kan være ethvert slags udtryk. På den måde kan man benytte kassens indhold senere ved blot at indtaste navnet på kassen. Man skaber en variabel ved først at skrive variablens navn efterfulgt af et lighedstegn, efterfulgt af det udtryk som variablen skal indeholde. Det kunne se sådan her ud:

Værdi = 2 + 2

Eller sådan her:

Navn = 'Oliver'

Nu er der defineret to variabler. Den første variabel hedder Værdi og indeholder 2 + 2 som er lig med 4. Den anden variabel hedder Navn og indeholder en tekstværdi som er ‘Oliver’. En variabel kan også være et resultat af andre variabler:

Flere_navne = Værdi * Navn

Eftersom 2 + 2 er lig med 4, så vil Flere_navne være lig med 4 * ‘Oliver’ som er lig med ‘OliverOliverOliverOliver’

Når en variabel får en ny værdi, så vil den gamle værdi blive glemt:

Navn = 'Adam'

I ovenstående kodefelt har variablen Navn fået værdien ‘Adam’. Det betyder at den variabel nu vil være lig med ‘Adam’ og ikke længere ‘Oliver’.

Når man navngiver en variabel er der nogle ting som man bør huske:

• En variabel kan kun indeholde tal, bogstaver og bundstreg (_)
• En variabel kan ikke begynde med et tal
• Der skelnes mellem små og store bogstaver. Det betyder at navn og Navn er to forskellige variabler

 

Fejltyper

En af de helt store fordele ved Python er, at sproget er effektivt til at udpege hvilke fejl man har lavet, så man ikke behøver at bruge lang tid på selv at finde ud af det. Når man har skrevet en kode med en fejl i og indlæser den, så vil programmet fortælle hvad for en slags fejl det er og hvorhenne i koden den er.

Her er en liste over de mest normale fejltyper:

 

For at se den fulde liste over fejltyper kan du klikke her.

 

Gå videre til De vigtigste funktioner i Python her →