Blockchain

 

Hvad er blockchain?

Ved hjælp af blockchain-teknologi er det muligt at skabe transaktionssystemer uden en bank eller en anden form for central autoritet. Blockchain er et meget nyt og populært begreb inden for teknologi. Det har banet vejen for Kryptovalutaer, som f.eks. bitcoin og Ethereum. Blockchain blev opfundet som et implementeringssystem for Bitcoin af Satoshi Nakamoto.

Blockchain fungerer ligesom et bogholderi, eftersom det noterer alle transaktioner som finder sted, i kronologisk rækkefølge. I stedet for en central autoritet, som kan holde øje med og validere hver transaktion, afhænger blockchain af et netværk af computere, som sammen kan validere transaktionerne. Derfor vil der heller ikke være nogen central autoritet der kan regulere værdien af kryptovalutaer. I stedet bliver værdien fastsat af udbuddet og efterspørgslen.

Hver enkel transaktion i et blockchain-system er repræsenteret af en blok. Hver blok er forbundet til den forrige blok, altså, den forrige transaktion, så alle blokkene tilsammen danner en kæde af blokke. Denne kæde kaldes en blockchain.

Blockchain kæde

I ovenstående illustration svarer hver grønne boks til en blok. Blokkene danner tilsammen en kæde som er sorteret efter tid. Når en ny transaktion bliver gennemført, så vil en ny blok blive indsat for enden af kæden.

Man kan skabe sin egen blockchain med programmeringssproget Python.

 

Hvordan bliver en blok valideret?

En transaktion skal blive valideret før at den er gyldig. Eftersom der ikke findes en central autoritet til at validere hver enkel transaktion for en blockchain, så bliver transaktionerne valideret i fællesskab af et netværk af computere. Hver computer besidder en kopi af den vilkårlige blockchain. Hver gang en ny blok bliver indsat i kæden, så vil hver computer krydstjekke kæden med deres egen kopi. Mindst 51 % af netværkets computere skal godkende den nye blok, før den bliver tilføjet til den samlede kæde. Denne metode gør at transaktionsvalideringen er automatiseret samtidig med at det er meget sikkert.

Fordi at der ikke er en central autoritet, f.eks. en bank, som styrer alle transaktionerne, så er denne form for transaktion decentraliseret.

 

Blokkens elementer

En blok kan holder på forskellig slags data, afhængig af hvad den benyttes til. Dog vil en blok altid besidde følgende elementer:

  • Et tidsstempel: Det tidspunkt som transaktionen fandt sted. Eftersom en blok er sorteret efter tid vil tidsstemplet afgøre hvor henne i kæden blokken befinder sig
  • En nøgle: En unik kode der identificerer blokken. Dette kaldes også for blokkens digitale fingeraftryk. Nøglen er skabt ved hjælp af en hashfunktion, som sørger for at hver nøgle i kæden er unik
  • Den tidligere bloks nøgle: Nøglen fra den forrige blok. Eftersom hver blok indeholder den forrige bloks nøgle, så vil alle blokkene være forbundet med hinanden
  • Transaktionsdata: Information vedrørende selve transaktionen

Nedenstående er et eksempel på tre blokke i en række:

Blockchain blokke

Fordi at hver blok indeholder den tidligere bloks nøgle, så vil den første blok i kæden opføre sig lidt anderledes, da den ikke kan indeholde en tidligere bloks nøgle. I stedet er nøglen for den tidligere blok programmeret direkte ind i kildekoden for den første blok med værdien 0.

 

Manipulation af blokke

Hvis nogle forsøger at ændre i nøglen for en blok, så vil den efterfølgende bloks værdi for den forrige nøgle være anderledes. Derfor opstår der et misforhold mellem to blokke. Når dette sker så vil forbindelsen mellem blokkene brydes og blokken vil ikke længere være gyldig. For at rette op på dette kan man vælge at ændre i nøglen på den efterfølgende blok, men så vil forbindelsen til den næste blok i stedet blive brudt, og sådan vil det blive ved. Denne sikkerhedsforanstaltning gør det meget svært for hackere at fuske med blockchain-teknologien.

Hvis det lykkes hackere at ændre nøglen for alle efterfølgende blokke i kæden, så vil de med success have lavet en gyldig kopi af hele kæden. Af den grund er der tilføjet en ekstra sikkerhedsforanstaltning, kaldet proof-of-work. Dette er en mekanisme som introducerer et matematisk problem der skal udregnes før at blokken kan manipuleres med. Udregningen vil tage lang tid at løse, selv for en computer. Derfor vil det tage lang tid at ændre nøglen for alle blokke, og det vil næsten være umuligt at nå hele vejen til enden, da der hele tiden vil blive tilføjet nye blokke i kæden i takt med at der kommer flere transaktioner.

 

Hvad er kryptovaluta?

Blockchain-teknologien har banet vejen for skabelsen af kryptovaluta, som er en digital valuta. En kryptovaluta er decentraliseret, da der ikke er nogen central autoritet som holder styr på, eller kan regulere den. I stedet er kryptovalutaens værdi styret af udbud og efterspørgsel. En kryptovaluta bliver ikke printet ud af nationalbanke – i stedet bliver de “minet” af private brugere og store selskaber ved hjælp af kraftige computere. Dette kaldes for “cryptomining” og går ud på at computere skal løse et langt og komplekst regnestykke. Hvis man løser regnestykket bliver man belønnet med en værdi i kryptovaluta.

Blandt de mest populære kryptovalutaer findes bl.a. Bitcoin, Ethereum, Ripple, Litecoin, Dogecoin, Dash og IOTA.

 

Investering i kryptovaluta

Investering i kryptovaluta er meget risikabelt, men kan også være meget indbringende, hvis man sælger på det rigtige tidspunkt, hvilket bl.a. kan ses på Bitcoin-værdiens højdepunkt i 2017. For at investere i kryptovaluta skal man finde ud af hvilken valuta man vil investere i, og hvor meget man vil købe – men før man gør det, så skal man finde en handelsplatform. Nedenstående handelsplatforme kan anbefales:

Før at man investerer i kryptovaluta kan det også anbefales, at man sætter sig ind i de danske skatteregler for investering af kryptovaluta. Det er også en god ide at man er opmærksom på, at kursen for kryptovalutaer kan svinge med helt op til 10% på én dag, da der ikke er nogle centralautoriteter som kan regulere værdien.

Skriv et svar