Bluetooth er navnet på en trådløs teknologi, som bruges til at overføre data mellem to enheder, som er inden for tæt rækkevidde af hinanden. Teknologien gør det muligt at “parre” enhederne over en stærk forbindelse, uden at man behøver internet eller ledninger. Det bruges bl.a. til når man skal parre en mobiltelefon med en trådløs højtaler for at høre musik.
Helt konkret, så er Bluetooth en protokol til forbindelse af trådløse enheder (en protokol er et regelsæt for, hvordan to eller flere elektroniske enheder skal kommunikere med hinanden). Det tekniske navn for Bluetooth-protokollen er IEEE 802.15.1. Denne protokol er en undergruppe til IEEE 802 som er en samling af protokoller der bestemmer, hvordan enheder kommunikerer med hinanden på forskellige netværk.
Bluetooth-ikonet optræder på mange enheder som benytter protokollen. Ikonet, som kan ses her til højre, består af de nordiske runer for H og B, blandet sammen til ét symbol.
Bluetooth bliver i dag benyttet på rigtig mange enheder til at forbinde dem til hinanden når de er inden for kort fysisk afstand. Der er stort set ingen nye computerenheder som ikke tilbyder at forbinde til andre enheder via Bluetooth. Desuden er størstedelen af alle nye høretelefoner og højtalere trådløse nutildags, hvilket betyder, at man skal have Bluetooth for at kunne bruge produkterne. Protokollen har den fordel, at den kan overføre data forholdsvist hurtigt, sammenlignet med mængden af strøm der bliver brugt på det.
Hvordan fungerer Bluetooth?
Netværkstyper
Der findes forskellige typer af netværk, som er opdelt efter, hvor stort et område de dækker, bl.a. LAN (Local Area Network) som dækker et lokalt netværk der typisk spænder mellem 20 meter og 5 kilometer, og WAN (Wide Area Network) som dækker større geografiske områder. Bluetooth bruger WPAN, som står for Wireless Personal Area Network. WPAN er et trådløst netværk, som kun dækker én person – det kunne f.eks. være en person med en mobil, som skal forbinde den til nogle trådløse høretelefoner.
Derudover benytter protokollen også en bestemt slags kortdistance-netværkstype, kaldet Piconet, som bruges til at synkronisere enhederne med hinanden. Piconet vil altid udpege én af enhederne som “Herskerenheden” (master unit) og de resterende enheder som “slaveenheder” (slave units). Det betyder, at herskerenheden vil være hovedstyringsenheden, som bestemmer, hvordan de resterende enheder skal fungere. Herskerenheden er som regel en computer eller mobiltelefon. Hvis der er mere end to enheder forbundet, så sørger Piconet også for, at enhederne kører over hvert sit signal, så de ikke kolliderer med hinanden.
Bluetooth er dynamisk. Det betyder, at selvom en enhed kommer ud fra signalets rækkevidde, så vil enhederne automatisk forbinde til hinanden igen, når enheden vender tilbage til signalets rækkevidde.
Radiofrekvenser
Bluetooth-enheder kommunikerer med hinanden ved at sende datapakker via kortbølgeradiosignaler. Dataet som sendes fra den ene enhed bliver oversat til kortbølgeradiosignaler. De bliver så transmitteret til den anden enhed, hvor radiobølgerne oversættes tilbage til data. Protokollen for Bluetooth benytter den kortbølgeradiofrekvens som hedder 2,4 GHz (GHz betyder frekvens). Der findes 79 forskellige kanaler inden for denne frekvens, som forbindelsen fordeler sig over, når den overfører data mellem enhederne.
Bluetooth klasser
Bluetooth er på nuværende tidspunkt opdelt i 4 klasser, som er afgørende for, hvor lang rækkevidde dets signal har. Disse klasser kaldes 1, 1.5, 2 og 3:
- Klasse 1: Enheder med klasse 1 har en rækkevidde på op til 100 meter. Denne klasse er hovedsageligt forbeholdt enheder, som bruges i industrielle sammenhæng.
- Klasse 1.5: Enheder med klasse 1.5 har en rækkevidde på ca. 20-30 meter. Denne klasse benyttes på mange nyere mobiltelefoner og computere.
- Klasse 2: Enheder med klasse 2 har en rækkevidde på op til 10 meter. Denne klasse er den mest benyttede og findes i de fleste mobiltelefoner og computere.
- Klasse 3: Enheder med klasse 3 har en rækkevidde på op til ca. 1 meter. Denne klasse benyttes sjældent nutildags.
Her skal man tage i betragtning, at begge enheder skal have den samme klasse for at denne klasse bliver benyttet i forbindelsen. Det betyder, at hvis én enhed har klasse 1 og en anden enhed har klasse 2, så vil forbindelsen have en rækkevidde på 10 meter – ikke 100 meter.
Derudover skal man også være opmærksom på at rækkevidden kan variere alt efter de teknologiske og områdemæssige forhold. F.eks. så vil rækkevidden være højere, hvis batteriet på begge enheder er fuldt opladt.
Hvordan bruger man Bluetooth?
Forbind enheden til Bluetooth
For at parre din telefon eller computer til en Bluetooth-enhed, så skal man typisk gå ind under telefonens/computerens indstillinger, hvor man vil kunne se en knap med Bluetooth-logoet på, som man skal klikke på.
Inde på denne knap vil man blive præsenteret for en liste over tilgængelige enheder, som er inden for mobilens/computerens rækkevidde. Her kan man vælge hvilken enhed, som man vil forbinde til.
Dog skal man være opmærksom på, at nogle enheder kun vil dukke op på listen, hvis deres Bluetooth-synlighed er slået til. Måden hvorpå man slår synligheden til for sin enhed kan variere meget alt efter hvilken enhed man bruger. Oftest skal man trykke på eller holde en knap nede, med Bluetooth-ikonet på. Herefter vil enheden dukke op på listen, hvor man så skal klikke på den for at forbinde til den.
Når enheden er tilsluttet din mobil/computer, så vil de to enheder dele data med hinanden. Det betyder f.eks. at hvis den tilsluttede enhed er en højtaler, så vil højtaleren spille det musik, som bliver afspillet fra computeren, eller hvis enheden er et tastatur, så vil tastaturet være i stand til at skrive på den computer, som den er tilsluttet til.
Her kan du klikke ind på en guide, som vil vejlede dig til at forbinde en enhed via Bluetooth, alt efter hvilket styresystem du bruger:
Deaktiver enheden fra Bluetooth
For at deaktivere en Bluetooth-forbindelse, så kan man enten…
- Gå ind på Bluetooth-indstillingerne og afbryd forbindelsen til den tilsluttede enhed
- Slå Bluetooth fra på sin mobil/computer
- Slukke for den tilsluttede enhed (oftest vil den automatisk forbinde til computeren/mobilen når den tændes igen)
Historien bag
I 1989 kom den svenske telekommunikationsvirksomhed, Ericsson, på en ide der skulle gøre det muligt at lave en trådløs forbindelse mellem mobile enheder og øretelefoner. I de efterfølgende år blev ideen mere ambitiøs og holdet bag ideen blev også forøget. I 1998 dannede fem IT-virksomheder, Ericsson, Nokia, IBM, Toshiba og Intel en gruppe ved navn Bluetooth SIG (Bluetooth Special Interest Group), som skulle sørge for at teknologien blev fremmet. I 1999 kom den første enhed med Bluetooth på markedet: et trådløst headset. I de efterfølgende år spredte teknologien sig hastigt ud til alle mulige slags enheder, til et punkt, hvor den er blevet standarden for mange trådløse enheder, som f.eks. høretelefoner og højtalere.
Navnet “Bluetooth” stammer fra den danske konge, Harald Blåtand, som i det tiende århundrede samlede de uoverensstemmende stammer i Danmark og forenede dem under ét kongerige. Dette er en metafor for Bluetooth, som forener alle kommunikationsteknologier under én protokol.
I dag benytter mere end 30.000 selskaber Bluetooth i deres enheder.
Bluetooth versioner
Siden 1999 og frem til i dag er der blevet lavet nyere versioner af Bluetooth som forbedrer overførelseshastigheden, brugeroplevelsen, funktionsmulighederne, stabiliteten, sikkerheden og meget mere. Aller versioner er kompatible med tidligere versioner, hvilket betyder, at en enhed med version 5.2 sagtens kan forbinde til en enhed med version 2.0.
Version | Udgivelsesår | Specifikationer |
---|---|---|
1.0 | 1999 | Første officielle version af Bluetooth. Blev ikke særligt populær da der var mange problemer forbundet med den. |
1.1 | 2002 | Mange rettelser som forberede teknologien og gjorde den mere interessant for producenter, samt forøget signalstyrke. |
1.2 | 2005 | Mange forbedringer, bl.a. hurtigere og mere stabil forbindelse, højere overførselshastigheder samt ny audiokanal som giver bedre lyd. |
2.0 | 2005 | Forøget dataoverførsel (< 3 Mbit/s) samt formindsket energiforbrug i forbindelse med dataoverførsel. |
2.1 | 2007 | Implementering af Secure Simple Pairing (SSP) som forbedrer forbindelse og sikkerhed. |
3.0 | 2009 | Mange forbedringer, bl.a. teoretiske hastigheder på op til 24 Mbit/s. |
4.0 | 2010 | Implementering af Bluetooth Smart som forbedrer ydeevnen (energiforbrug, hastighed og stabilitet) på Smartphones og andre lignende enheder. |
4.1 | 2013 | Forbedret brugervenlighed. |
4.2 | 2014 | “Internet of things”-opdatering som forbedrer bl.a. sikkerhed, forbindelse med Smart Home-produkter og overførselshastighed. |
5 | 2016 | Endnu en “Internet of things”-opdatering, som forbedrer signalstyrke samt implementerer nye algoritmer som forbedrer forbindelsen mellem smartprodukter i hjemmet. |
5.1 | 2019 | Stor opdatering, som bl.a. forbedrer responstider, tracking, interaktioner mm. |
5.2 | 2020 | Implementering af Low Energy (LE), som forbedrer batterilevetiden for en enhed som bruger Bluetooth. |
Bluetooth vil fortsat blive opdateret med nye funktioner og forbedringer. På nuværende tidspunkt arbejder man på at forøge overførelseshastigheden, som er 3 Mbit/s, hvilket er langsomt, sammenlignet med andre overførelsesprotokoller, som f.eks. WiFi.
Enheder som bruger Bluetooth
Nutildags er antallet af enheder som benytter Bluetooth meget stort og dækker en bred vifte af forskellige apparater, som bruger kommunikationsprotokollen på forskellig vis. I takt med at Bluetooth bliver forbedret, så vil listen af enhedstyper som bruger det også blive større.
Her kan du se fem eksempler på, hvordan Bluetooth bliver benyttet til at forbinde enheder med hinanden:
- Mobiltelefoner: Før i tiden blev Bluetooth hovedsageligt brugt til at forbinde mobiletelefoner til andre mobiltelefoner, men inden for de seneste par år bliver Bluetooth mest brugt til at forbinde med trådløse IT-accessories, som f.eks. højtalere og høretelefoner.
- Computere: Ligesom mobiletelefoner ser man også tit at computere forbinder til trådløse høretelefoner og højtalere med Bluetooth. Derudover bruges Bluetooth også ofte til at forbinde computeren til en trådløs mus eller tastatur.
- Højtalere: Selvom der stadig findes mange højtalere der modtager strøm gennem en ledning, så er batteridrevne trådløse højtalere, som forbindes via Bluetooth steget meget i popularitet.
- Høretelefoner: I takt med at de nyeste smartphones ikke længere indeholder et AUX-stik, så er det kun blevet muligt at bruge trådløse høretelefoner som fungerer via Bluetooth.
- Mus og tastaturer: Man er i højere grad begyndt at se diverse accessories til computeren, såsom mus og tastatur, blive tilsluttet via Bluetooth, i stedet for et kabel.
- Bluetooth transmitter: Hvis ens computer ikke har et indbygget netværkskort, som giver adgang til internettet, så kan man forbinde en Bluetooth transmitter til computeren, som gør arbejdet i stedet. Nutildags er det dog sjældent at computere ikke har et indbygget netværkskort.
Er Bluetooth sikkert?
I forhold til helbredsmæssige konsekvenser på kroppen, så er der ikke fundet nogle beviser på, at Bluetooth-signalet er skadeligt på nogen måde.
I forhold til konsekvenser på din enhed, så er den eneste konsekvens, at Bluetooth bruger noget af enhedens strøm. Derfor kan det være en god ide, at slukke for funktionen når man ikke bruger det. Det skal dog nævnes, at med de nyeste Bluetooth-versioner, så er forbruget af strøm meget minimalt.
I forhold til IT-sikkerhed, så er det stort set umuligt at blive hacket via Bluetooth i dag, takket være de nyeste versioner af Bluetooth, som har forbedret sikkerheden markant. Man skal dog stadig være opmærksom på, ikke at forbinde sine enheder til ukendte enheder i det offentlige rum, da det teknisk set kan forøge chancerne for at blive hacket.