Hvad er DNS?
DNS er en forkortelse for Domain Name System (på dansk: domænenavnesystem), og er en navneserver for computere og andre enheder der er forbundet til internettet. Domænenavnesystemets funktion er at oversætte domæner til IP-adresser.
En DNS kan sammenlignes med en telefonbog – men i stedet for at være en liste over menneskers telefonnumre, så er det en liste over hvilke domæner der hører til hvilke IP-adresser på internettet.
Hvad er domæner og IP-adresser?
Man bruger domæner når man skal tilgå hjemmesider online, ved at indtaste dem i en browser. Et domæne kunne f.eks. være facebook.dk eller dr.dk. Domænenavne består oftest af et topdomæne, f.eks. .dk eller .com og selve domænenavnet, f.eks. facebook eller dr.
For at browsere skal kunne kommunikere med andre netværksenheder online for at tilgå hjemmesider, så bruger de en protokol som hedder internetprotokol (forkortet: IP). Denne protokol benytter IP-adresser til at identificere enheder og servere over et netværk.
Hver hjemmeside er tilknyttet en eller flere unikke IP-adresser og hver enhed som er koblet på internettet er også tilknyttet en unik IP-adresse. Ved hjælp af disse IP-adresser kan enheden kommunikere med hjemmesidens ressourcer og på den måde tilgå den.
En IP-adresse består af en række cifre, som er adskilt af punktummer. F.eks. er IP-adressen for google.dk følgende talkombination: 172.217.18.195. Hvis du indtaster denne IP-adresse i din browsers søgefelt, så vil du blive ført til Googles hjemmeside.
Hvad gør DNS serveren så?
Fordelen ved et domæne er, at det er væsentligt nemmere for os mennesker at huske, sammenlignet med en IP-adresse. F.eks. er det nemmere at huske google.dk, frem for at skulle huske dens IP-adresse, 172.217.18.195. Dog har en hjemmeside behov for en IP-adresse, da det er det eneste som browseren kan forstå.
Derfor videregiver DNS serveren information over netværket om, hvilke IP-adresser der hører til hvilke domænenavne. På den måde kan browseren selv finde domænets IP-adresse når blot man søger på domænet.
På den måde gør DNS serveren, at mennesker ikke behøver at huske IP-adresser med lange talkombinationer som f.eks. 191.135.2.1, eller længere og mere komplekse IP-adresser, som også indeholder bogstaver, f.eks. 4200:cd00:1084:1::a478:c2b3.
Hvordan virker en DNS server?
I de første år efter internettets opfindelse var der ikke ligeså mange domæner og derfor var det også nemmere, at finde ud af hvilke domæner der hørte til hvilke IP-adresser – men det holdt ikke længe, da flere enheder og domæner hurtigt blev tilsluttet internettet. I dag findes der over 370 millioner domæner på nettet, som alle har en eller flere IP-adresser. Derfor måtte man finde en løsning, hvilket endte med at være domænenavnesystemet, DNS.
I simple træk er domænenavnesystemet en meget lang liste over alle domæner på nettet og deres tilhørende IP-adresse. Denne liste er ikke lokaliseret i nogen specifik afkrog på internettet, men nærmere spredt over hele verden på servere som alle kommunikerer og holder sig opdaterede med information fra hinanden, i ét stort netværk.
Domænenavnesystemets hierarki
Når en enhed, skal finde IP-adressen til et specifikt domæne, så sender den først en anmodning til en rekursiv server. Den rekursive server ejes ofte af den internetudbyder der ejer det internet, som enheden er koblet til. Den rekursive server har ikke selv den specifikke IP-adresse, men den ved hvilke andre DNS-servere, som den skal tage fat i, for at finde den. Serveren, som rent faktisk har den rigtige IP-adresse, kaldes den autoritative server.
Domænenavnesystemet er organiseret i et hierarki af servere. Når man søger på et domænenavn i en browser, så anmoder man domænenavnesystemet om en IP-adresse. Denne anmodning bliver, som sagt, først sendt til netværkets rekursive server.
Før at den rekursive server kan finde den rigtige IP-adresse på den autoritative server, så tager den først fat i den korrekte rodserver. Rodserveren indeholder oplysninger om, hvilke servere der har oplysninger om domænenavnets topdomæne – dvs. den del af domænet som er bagerst i domænenavnet, f.eks. .dk eller .com.
Serveren som har oplysninger om topdomænet kaldes en TLD-navneserver (TLD står for Top Level Domain). Rodserveren sender anmodningen videre til TLD-navneserveren. TLD-navneserveren indeholder oplysninger om, hvilke servere der har oplysninger om det specifikke domæne: den autoritative server. TLD-navneserveren sender derfor anmodningen videre til den korrekte autoritative server, der har oplysninger om hvilken IP-adresse der hører til domænenavnet.
Den korrekte IP-adresse bliver så sendt tilbage til enheden, som nu kan tilgå hjemmesiden.
DNS cachelager
Årsagen til at domænenavnesystemet er fordelt ud på mange forskellige servere, er så der ikke skal opstå kø når flere enheder anmoder om den samme hjemmesides IP-adresse. Samtidig lagrer man også IP-adresser fra tidligere besøgte hjemmesider i et midlertidigt cachelager på enheden. Derfor behøver din computer f.eks. ikke at hente IP-adressen for facebook.dk, hver gang du besøger siden. På den måde bliver der sparet tid og computerkraft.
Hvordan finder man sin DNS server?
Du kan hurtigt og nemt finde IP-adressen og ejeren af den DNS-server, som din enhed bruger ved hjælp af forskellige hjemmesider på nettet, bl.a. whatsmydnsserver.com. Serveren som bliver vist er den rekursive server – dvs. at det er den server som er ejet af internetudbyderen og som tager kontakt med en autoritativ server for at finde IP-adressen.
Det kan i nogle tilfælde være smart at tjekke hvilken DNS-server, som din enhed er forbundet til. Hvis din computer er forbundet til en forkert DNS-server, så kan hackere nemlig omdirigere din browser til forkerte hjemmesider, der virker legitime nok på overfladen, men som i virkeligheden er falske og farlige for din computer.
Du kan se, at DNS-serveren er den forkerte, hvis serverens ejer ikke er internetudbyderen på det netværk, som din computer er koblet på.
Hvad er DNS hosting?
DNS hosting er en netværkstjeneste som tilbyder muligheden f0r, at man kan administrere et eller flere domæner. Så kan man bl.a. viderestille domænet så det peger ind på en specifik hjemmeside, eller opløse det, så det ikke vil fungere længere.
Derudover kan en DNS hosting tjeneste også flytte ens hjemmeside over på en anden server, hvis det er ønsket. Nogle tjenester tilbyder endda også ekstra ydelser som f.eks. hastigheds- og sikkerhedsoptimering for ens hjemmeside.
Der findes mange forskellige DNS hosting tjenester som man kan bruge, bl.a. Cloudflare, Curanet og ClouDNS. Sidstnævnte tilbyder endda en gratis version, som dog indeholder færre funktioner end de betalte versioner.
