Pi Network er en gratis app der kan downloades på iPhone og Android, og som gør det muligt at benytte sin mobilenhed til at “mine” kryptovalutaen Pi. Når appen er aktiveret, så vil den benytte din mobils processorkraft til at mine kryptovalutaen, uden at du behøver at gøre andet, end at registrere din bekræftelse på, at appen må mine med din mobil én gang om døgnet. Selve processen bruger stort set intet strøm på din mobil, så du vil højst sandsynligt ikke blive påvirket af dens arbejde. For at bruge appen, skal man blot benytte en referencekode (du kan bruge følgende: KryptoOli), eller downloade appen via et referencelink (her).
Hvad er Pi Network?
Efterhånden som verden bliver mere digital, så vil kryptovaluta udgøre en stigende rolle i handelstransaktioner verden over. Formålet med Pi Network er at gøre det nemt for brugere verden over, at mine kryptovalutaer, uden at skulle have den store ekspertise i teknologien bag det. Det eneste man behøver, er blot at tilgå appen én gang i døgnet for at bekræfte, at man vil lade enheden mine Pi Network’s kryptovaluta, som de blot har kaldt Pi. Grunden til at man skal tilgå appen én gang i døgnet er også for at bekræfte, at man ikke er en robot.
Begrebet “at mine” er taget fra det engelske ord “to mine” i forbindelse med minearbejdere, som udvinder guld, men i forbindelse med kryptovaluta, så er det computerprocessorer, som miner, og i det her tilfælde vil guldet være kryptovaluta.
Ligesom andre kryptovalutaer, som f.eks. Bitcoin og Ethereum, er Pi også baseret på blockchain-teknologien. Blockchain gør det muligt at skabe et transaktionssystem uden en bank som mellemled. I stedet er mellemleddet et netværk af computere, som validerer transaktionerne. Hver transaktion er repræsenteret med en blok, og hvert blok er forbundet til andre blokke i en lang kæde – hvorfra navnet “Blockchain” (blokkæde) kommer fra. For at mine kryptovalutaen, så skal ens computer kunne løse et langt og komplekst regnestykke. Hvis den løser regnestykket, så bliver man belønnet med en værdi i kryptovaluta. Værdien af hver kryptovaluta er styret af markedets udbud og efterspørgsel.
Du kan læse mere om blockchain-teknologien ved at klikke her.
Blockchain-teknologien blev første gang benyttet i forbindelse med Bitcoins opfindelse tilbage i 2008. I dag er den meget udbredt blandt alle kryptovalutaer, som benytter forskellige variationer af teknologien – heriblandt Pi.
Historien bag Pi Network
Pi Network blev lanceret i 2019, med det formål at give alle mennesker muligheden for at mine kryptovaluta via deres telefoner. Dette havde tidligere ikke været muligt med andre kryptovalutaer, hvor man har skulle benytte kraftige computere og servere, samt en masse teknisk know-how, for at tage del i mining-processen. Pi Network tilbyder en simplere og mere brugervenlig algoritme, som gør regnestykket der skal løses nemmere, så selv mobiltelefoner vil være i stand til at løse dem.
Pi Network’s kernehold er anført af én MBA- og to PhD-forskere fra Stanford, som alle har hjulpet med at bygge Stanford’s blockchain-fællesskab. Deres mål er, at Pi skal være den mest benyttede og distribuerede kryptovaluta på verdensmarkedet.
Hvordan virker Pi Network?
Pi Network’s system er baseret på en protokol, som hedder Stellar Consensus Protocol (forkortet: SCP). SCP benytter en mekanisme kaldet Federated Byzantine Agreements som forsikrer at transaktionsopdateringer til kæden er præcise og sikre. Hvor det tidligere ofte kun har været store virksomheder (f.eks. IBM) som har brugt denne protokol i deres systemer, så bruger Pi Network den til at tillade mobiltelefoner at bidrage til Pi-netværket på forskellige måder, som brugeren af mobiltelefonen så vil blive belønnet for i Pi-kryptovalutaen.
Som tidligere nævnt, kan man kun oprette en bruger på Pi Network appen, hvis man har en referencekode. Disse referencekoder kan man få af nuværende brugere af appen. Hvis du vil oprette en bruger på Pi Network, så kan du benytte referencekoden: KryptoOli.
Pi Network afhænger af, at der er så mange som muligt der deltager i netværket af minere. For at tilskynde tidlige medlemmer i Pi-netværket og for ikke at skabe inflation i antallet af Pi, så har man valgt kontinuerligt at halvere antallet af Pi som man kan mine for hver gang det samlede antal af medlemmer ganges med 10. På nedenstående skema kan du se, hvordan antallet af pi som man kan mine i timen er faldet, i takt med at der kommer flere medlemmer til. På nuværende tidspunkt er der lige knap 20 millioner medlemmer (oktober 2021) og derfor får man som udgangspunkt 0,2 Pi i timen, når man miner med sin mobiltelefon.
Antal medlemmer | Antal Pi/timen |
---|---|
<10.000 | 3,1 |
<100.000 | 1,6 |
<1.000.000 | 0,8 |
<10.000.000 | 0,4 |
<100.000.000 | 0,2 |
<1.000.000.000 | 0,1 |
Man skal dog være opmærksom på, at disse beløb udelukkende er for, at man aktivt lader sin mobil mine Pi for sig. Der findes også ting som man kan gøre, som systemet vil belønne med muligheden for at tjene flere Pi i timen.
Hvordan tjener jeg mere Pi?
Som medlem af Pi-netværket kan man have fire forskellige roller: Pioner, bidragyder, ambassadør og node. Man kan sagtens være flere af rollerne på samme tid. Hvis man varetager en eller flere roller, så vil man blive belønnet med at få muligheden for at mine Pi med en højere rate. De fire forskellige roller vil blive forklaret her.
Pioner
En bruger af Pi Network mobilappen, som bekræfter at appen må bruges til at mine Pi på en daglig basis. Som bruger vil man blot tjene det, som er angivet i ovenliggende skema.
Bidragyder
En bruger af mobilappen, som bidrager ved at skabe en såkaldt sikkerhedscirkel, som er et netværk af brugere som han eller hun kender og stoler på. Alle disse netværk vil i det store billede skabe en global netværksgraf som forbinder alle troværdige mennesker som bruger Pi Network appen. For hvert medlem i ens sikkerhedscirkel vil man tjene 0,02 ekstra Pi i timen. Dette gælder dog kun op til 5 mennesker, hvorefter man ikke vil kunne opnå en yderligere indtjening med denne rolle.
Ambassadør
En bruger af mobilappen, som udvider Pi-netværket ved invitere nye mennesker til appen, som man stoler på. For at bruge appen skal man nemlig blive inviteret af et andet menneske, og appen vil belønne en, hvis andre mennesker bruger ens invitationskode til at oprette en bruger på appen. For hver person du har inviteret til appen, som aktivt miner med deres mobil, vil du tjene 25% Pi oveni din nuværende indtjening.
Node
En bruger som både er pioner og bidragyder, og som også har downloadet og bruger Pi node-softwaren på sin computer. Node-softwaren er det program som håndterer kernedelen af SCP-protokollen. Det er endnu ikke en mulighed for brugere at tjene yderligere Pi med denne rolle, men det vil det højst sandsynligt blive i fremtiden.
Pi Network vil gerne have, at deres brugere deler appen til venner og familier, hvilket er årsagen til, at man får så stor en gevinst for at være ambassadør. Derfor er denne rolle også den bedste metode til at tjene mange Pi på. Bemærk, at man kun får den ekstra gevinst, så længe de brugere man har inviteret også aktivt miner Pi.
Er Pi Network et scam?
Pi Network er ikke et scam. Selvom konceptets form godt kan ligne et pyramidespil, så er det ikke tilfældet, da man som bruger ikke skal betale noget for at være med. Til gengæld er der ingen garanti for, at man nogensinde vil kunne tjene penge på Pi. Selvom mange på internettet måske vil sige noget andet, så skal det nemlig slås fast, at Pi på nuværende tidspunkt ikke findes på noget marked og har derfor ikke nogen pengeværdi.
Mange forummer på nettet spekulerer over hvad værdien en dag kunne blive og buddene varierer rigtig meget. Dog er der intet der er sikkert, men hvis man forventer at kunne blive rig hurtigt ved at tjene Pi, så skal man nok tro om igen. Det kan nemlig tage mange år før prisen på Pi vil få en opsigtsvækkende værdi – hvis den overhovedet gør det – og selvom den gør, så er det kun de færreste, som har tjent nok Pi, til at kunne sælge deres beholdning for en bemærkelsesværdig sum.
Af den grund anbefales det kun, at man bliver en del af Pi Network, hvis man er tålmodig og interesseret i konceptet, samt at man ikke har for høje forventninger til hvad man kan tjene af penge på at være med.
Pi Networks fremtid
For at forstå hvordan fremtiden ser ud for Pi Network, så skal man forstå den plan som de har lavet, som er opdelt i tre faser. På nuværende tidspunkt befinder Pi Network sig i anden fase.
Fase 1 – Design og distribution
I den første fase har Pi Network testet og designet kryptovalutaens system, samt så småt begyndt at teste den på tidlige brugere. I fase 1 var Pi Networks server blot en efterligning af det rigtige decentraliserede system, som blev introduceret i fase 2. I denne fase har det ikke været muligt at købe, sælge eller overføre Pi til hinanden.
Fase 2 – Testnet
På nuværende tidspunkt befinder Pi Network sig i fase 2 (oktober 2021). Før at Pi Network softwaren bliver introduceret på det netværk, som gør det muligt at interagere med kryptovalutaen på samme måde som alle andre valutaer, så skal den først igennem et testnet. I denne fase vil softwarens stabilitet blive gennemgående testet for at sikre, at den er klar til det rigtige net.
I denne fase har det været muligt at oprette en Pi Wallet via Pi Networks anden app: Pi Browser. Dog har det kun været muligt at sende test-Pi til andre brugere, for at teste stabiliteten på transaktionerne.
Når softwaren når til et punkt hvor udviklere og brugere føler at den er klar, så vil den rykke videre til næste og sidste fase, kaldet mainnet.
Fase 3 – Mainnet
I den tredje og sidste fase bliver Pi Network introduceret til mainnet, hvor kryptovalutaen får mulighed for at blive forbundet til børser, så man kan handle med dem. Det er i denne fase, at kryptovalutaen potentielt set kan få en monetær værdi. I forbindelse med overganen til mainnet, så vil alle brugere, som ikke er blevet validerede for, at de er ægte mennesker, blive slettet. Derfor er det vigtigt, at man allerede nu, sørger for at ens bruger er sikret og valideret via telefonnummer, Facebook, password og/eller Yoti. Efter fase 3 vil Pi Network fortsætte med at blive forbedret og opdateret af udviklerne og brugerne.
Hvis du ønsker en officiel og mere detaljeret beskrivelse af hvad Pi Network er og hvordan det fungerer, så kan du besøge deres hjemmeside, hvor du bl.a. kan læse deres white-paper, som går i dybden med alle detaljerne. Faktisk, så anbefaler udviklerne, at man har læst hele white-paper, før man bliver en del af projektet.
Jeg vil gerne udfylde spørgeskemaer og tjene penge for mine meninger