Hvad er UML?

UML (Unified Modeling Language) er et sprog, der bruges til at modellere softwaresystemer. Det er et standardiseret sprog, der anvendes af udviklere, systemarkitekter og forretningsanalytikere til at visualisere, specificere, konstruere og dokumentere software- og systemløsninger. Nedenfor kan ses strukturen over de tilgængelige UML-diagrammer.

UML

Historien bag

UML blev udviklet i et samarbejde mellem tre førende softwareudviklere: Grady Booch, James Rumbaugh og Ivar Jacobson. De tre udviklere havde alle udviklet deres egne metoder til at modellere softwaresystemer, og de besluttede at samarbejde om at skabe et fælles sprog, der kunne integrere deres respektive metoder. Dette førte til oprettelsen af UML i 1997. De tre forhenværende metoder var:

  • OOD: Object-Oriented Design af Grady Booch
  • OMT: Object Modeling Technique af James Rumbaugh m.fl.
  • OOSE: Object-Oriented Software Engineering af Ivar Jacobson

Hvilke UML-diagrammer findes der?

UML består af en række diagrammer, der hver især har et specifikt formål. Nogle af de mest almindeligt anvendte diagrammer er:

Aktivitetsdiagram

Et aktivitetsdiagram fra UML er et diagram, der bruges til at modellere en række aktiviteter eller opgaver, der udføres i en bestemt rækkefølge. Det er et flowdiagram, der viser de forskellige aktiviteter, der udføres, og de overgange, der finder sted mellem dem.

Aktivitetsdiagrammer bruges ofte til at modellere procesflow og arbejdsgange, f.eks. i en produktion eller i en serviceydelse. De kan også bruges til at modellere interne processer i et softwareprogram, f.eks. hvordan et program reagerer på forskellige inputs.

Et aktivitetsdiagram består af en række aktiviteter, der repræsenteres af rektangler, og overgange mellem aktiviteterne, der repræsenteres af pilene mellem rektanglerne. Der findes også andre symboler, der kan bruges i aktivitetsdiagrammer, f.eks. fork- og join-symboler, der viser, hvornår en aktivitet splitter sig op i flere parallelle aktiviteter eller samles igen efter at have været parallelle.

Aktivitetsdiagrammer er et nyttigt værktøj for at visualisere og specificere procesflows og arbejdsgange. De er også nyttige til at identificere og løse eventuelle problemer eller ineffektiviteter i en proces.

Klassediagram

Et klassediagram fra UML er et diagram, der bruges til at modellere de klasser, der findes i et system, samt de relationer, der findes mellem klasserne. Det er et strukturelt diagram, der viser de forskellige klasser og deres relationer til hinanden.

Klassediagrammer bruges ofte i softwareudvikling til at modellere objekter og deres relationer i et system. De kan f.eks. bruges til at modellere de forskellige typer af objekter, der findes i et system, og hvordan de interagerer med hinanden.

Et klassediagram består af klasser, der repræsenteres af rektangler med navnet på klassen skrevet inde i rektanglet. Klasserne kan være relateret på forskellige måder, f.eks. ved at en klasse er en underklasse af en anden klasse eller ved at to klasser samarbejder på en bestemt måde. Der findes også andre symboler, der kan bruges i klassediagrammer, f.eks. symboler for at vise attributter og metoder i en klasse.

Klassediagrammer er et nyttigt værktøj for at modellere objekter og deres relationer i et system. De er også nyttige til at identificere og løse eventuelle problemer eller ineffektiviteter i et system.

Sekvensdiagram

Et sekvensdiagram fra UML er et diagram, der bruges til at visualisere, hvordan forskellige dele af et system interagerer med hinanden over tid. Det er et dynamisk diagram, der viser de forskellige aktører i et system og de handlinger, de udfører i en bestemt rækkefølge.

Sekvensdiagrammer bruges ofte i softwareudvikling til at modellere, hvordan forskellige dele af et system interagerer med hinanden, f.eks. hvordan et program reagerer på forskellige inputs eller hvordan et system håndterer forskellige hændelser. De kan også bruges til at modellere kommunikation mellem forskellige systemer eller tjenester.

Et sekvensdiagram består af aktører, der repræsenteres af horisontale linjer, og handlinger, der repræsenteres af piler, der peger fra en aktør til en anden. Der findes også andre symboler, der kan bruges i sekvensdiagrammer, f.eks. symboler for at vise, hvornår en handling er blevet færdiggjort eller hvornår et svar på en handling ventes.

Sekvensdiagrammer er et nyttigt værktøj for at visualisere og specificere, hvordan forskellige dele af et system interagerer med hinanden over tid. De er også nyttige til at identificere og løse eventuelle problemer eller ineffektiviteter i et system.

State machine diagram

Et state machine diagram fra UML er et diagram, der bruges til at modellere de forskellige tilstande, et objekt kan være i, samt de overgange, der kan finde sted mellem tilstandene. Det er et dynamisk diagram, der viser de forskellige tilstande, et objekt kan være i, og de handlinger, der udløser overgangen til en ny tilstand.

State machine diagrammer bruges ofte i softwareudvikling til at modellere, hvordan et objekt reagerer på forskellige inputs eller hændelser. De kan f.eks. bruges til at modellere, hvordan et program reagerer på forskellige knapper, der trykkes på eller hvordan et system håndterer forskellige hændelser.

Et state machine diagram består af tilstande, der repræsenteres af cirkler eller rektangler, og overgange mellem tilstandene, der repræsenteres af pilene mellem cirklerne eller rektanglerne. Der findes også andre symboler, der kan bruges i state machine diagrammer, f.eks. symboler for at vise, hvornår en tilstand er blevet indtruffet eller forlod, samt symboler for at vise, hvornår en handling er blevet udført.

Statemaskediagrammer er et nyttigt værktøj for at modellere de forskellige tilstande, et objekt kan være i, samt de handlinger, der udløser overgangen til en ny tilstand. De er også nyttige til at identificere og løse eventuelle problemer eller ineffektiviteter i et system.

Versionshistorik af UML-standarden

  • 1997: UML 1.1
  • 1999: UML 1.3
  • 2001: UML 1.4
  • 2002: UML 1.5
  • 2004: UML 2.0
  • 2010: UML 2.3
  • 2011: UML 2.4.1
  • 2012: UML 2.5
  • 2017: UML 2.5.1

Fordele og ulemper ved UML

UML er et fleksibelt sprog, der kan tilpasses mange forskellige typer af software- og systemløsninger. Det er blevet en industristandard inden for softwareudvikling, og det er blevet adopteret af mange organisationer verden over. UML har mange fordele i forhold til at modellere softwaresystemer. Det gør det muligt at visualisere og specificere et system på en klar og struktureret måde, hvilket kan være med til at reducere fejl og forvirring under udviklingen. Det gør det også muligt at dele og kommunikere ideer og løsninger med andre udviklere og forretningsinteressenter på en klar og forståelig måde.

Der findes også en række værktøjer, der kan bruges til at automatisere generering af kode fra UML-diagrammer. Dette kan være en god måde at spare tid og reducere fejl på under udviklingen.

Ikke desto mindre er UML ikke en perfekt løsning, og der findes også en række ulemper ved at bruge det. Nogle mener f.eks., at UML kan være for tung og komplekst til visse typer af systemer eller projekter. Det kræver også en vis mængde indlæring og forståelse for at kunne anvende UML effektivt.

Alt i alt er UML et nyttigt sprog for alle, der arbejder med softwareudvikling og systemdesign. Det giver mulighed for at modellere og specificere systemer på en struktureret måde, og det kan være med til at reducere fejl og forvirring under udviklingen. Der findes mange ressourcer til at lære mere om UML, herunder bøger, kurser og online tutorials. Det kan være en god idé at starte med at lære om de grundlæggende konceptualiseringer og notationer, der bruges i UML, inden man går videre til de specifikke diagramtyper. Det kan også være en god idé at få praktisk erfaring med at bruge UML ved at modellere et par enkle systemer eller processer.

Læs også om ER-modeller her.

Skriv et svar