Hvad er et hashtag?

Et hashtag består af et nummertegn (#) efterfulgt af et ord eller en sætning uden mellemrum (f.eks. #instafood). Hashtags bruges i forbindelse med at brugere kan kategorisere deres indlæg på sociale medier, såsom Facebook, Twitter, Instagram, YouTube, LinkedIn og Pinterest.

Når man tilføjer et hashtag til sit opslag – det kunne f.eks. være #photooftheday – så vil alle kunne være i stand til at finde opslaget ved at søge på det pågældende hashtag.

hvad er et hashtag
Et billede på Instagram lagt op af Britney Spears – her kan man se, at hun bruger hashtagget “#FridayMood” i billedbeskrivelsen.

Det mere tekniske ord for et hashtag er et metadata tag – dvs. et nøgleord, som beskriver indholdet på en side, så man kan finde indholdet ved at søge på nøgleordet.

Ved at benytte hashtags, så bliver alle opslag der indeholder det samme hashtag indekseret i den samme kategori, og på den måde bliver det nemmere for alle, at finde opslag der handler om lige netop det man søger. Det er især en fordel når man vil samle folk og distribuere vigtig information til dem vedrørende en bestemt begivenhed. F.eks. blev hashtagget #HurricaneSandy hyppigt brugt til at sprede brugbar information til pårørende personer i forbindelse med orkanen Sandy i USA.

På de fleste sociale medier kan man søge efter et hvilket som helst hashtag i søgefeltet.

Mange store begivenheder har skabt hashtags til at indeksere opslag vedrørende en pågældende begivenhed, bl.a. #BlackLivesMatter, #MeToo, #NeverAgain og #JeSuisCharlie. Bemærk, at hashtags ikke er regulerede – dvs. at man sagtens kan lave sine egne hashtags, f.eks. #JegElskerJuiceTilMinMorgenmad, men det er ikke sikkert, at der er nogle mennesker som vil søge efter det.

I nedenstående skema kan du se de mest populære engelske hashtags inden for den seneste måned:

popular hashtags by hashtagify.me

Bemærk at de mest populære hashtags ofte omhandler emner som der bliver snakket meget om i verdenssamfundet på nuværende tidspunkt.

[adinserter block=”1″]

Hvordan bruger man hashtags?

En stor fordel ved hashtags er, at det er den individuelle bruger på sociale medier, som selv hurtigt og nemt kan bruge det når de laver et opslag. Fælles for alle sociale medier er opbygningen af hashtags. Den består nemlig af nummertegnet “#” direkte efterfulgt af det ord, eller den vending eller sætning som man vil bruge. På Windows kan man lave et nummertegn ved at trykke “SHIFT + 3”. på Mac skal man trykke “Alt + 3”.

Hvis man vil lave flere hashtags, så kan man blot adskille hvert hashtag med et mellemrum. Her kan du se, hvordan hashtags er opstillet efterfulgt af hinanden. Nedenstående hashtags var de 20 mest populære hashtags på Instagram i 2020.

#love #instagood #photooftheday #fashion #beautiful #happy 
#cute #tbt #like4like #followme #picoftheday #follow #me #selfie 
#summer #art #instadaily #friends #repost #nature

Bemærk at hashtags ikke skelner mellem store og små bogstaver. Det betyder f.eks. at #InstaDaily og #instadaily er det samme hashtag.

Man skriver altid hashtagget i forbindelse med når man lægger noget op på sociale medier.

På Twitter vil hashtags se sådan her ud i et opslag:

Her kan man se, at Daniel Panduro bruger hashtagget #dkpol i sit tweet. #dkpol er et meget populært hashtag i Danmark på Twitter, som er en forkortelse for “dansk politik”. På dette hashtag kan man finde alle tweets der omhandler dansk politik. Bemærk, at hashtagget er blevet brugt midt i tweetet. Man behøver nemlig ikke at begynde eller afslutte opslaget med hashtags – de kan indsættes lige hvor man vil have dem.

På Instagram vil hashtags se sådan her ud i et opslag:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Bill Gates (@thisisbillgates)

Her bruger Bill Gates det populære hashtag #TBT, som står for “Throw Back Thursday”. På dette hashtag kan brugere oplægge gamle billeder som de ser tilbage på med nostalgiske øjne. På Instagram skrives hashtags nede i billedbeskrivelsen.

På Facebook vil hashtags se sådan her ud i et opslag:

He scored 4 goals in 5 matches to help AFA – Selección Argentina win their first #WorldCup in 1978.

. RIP.

Slået op af FIFA World CupMandag den 15. februar 2021

Her bruger Facebook-siden Fifa World Cup hashtagget #WorldCup i opslagets tekstbeskrivelse. Dette hashtag bruges i forbindelse med alt der relaterer til verdensmesterskaberne i fodbold.

Historien bag

Ideen med at bruge nummertegn efterfulgt at et nøgleord blev opfundet den 23. august 2007 af bloggeren Chris Messina, som skrev om ideen i et tweet på Twitter. Det originale tweet fra Chris Messina kan ses her:

I begyndelsen blev ideen ikke accepteret af Twitter, da de mente, at det var for teknisk for almene mennesker at bruge, men i de efterfølgende år blev det mere og mere udbredt blandt Twitters brugere – og det rykkede senere hen over til andre sociale medier. Selve ordet “hashtag” blev første gang brugt af Stowe Boyd i et blogindlæg fra den 26. august 2007. Blogindlægget kan du læse her.

Hashtags blev især udbredt i forbindelse med ildebrandene i San Diego i 2007, hvor hashtagget #SanDiegoFire blev brugt til at sprede nyttig information om brandene.

Først i 2009 begyndte Twitter officielt at betragte hashtags som et redskab ved at fremhæve dem i tweets.

I 2014 blev ordet “hashtag” tilføjet til Oxfords ordbog. Hashtags er blevet så populære at Instagram er blevet nødt til at indføre et loft på 30 hashtags per opslag, for at folk ikke skal kunne udnytte systemet til at skabe for meget unødvendig trafik til deres opslag.

Andre brug af nummertegnet (#)

Nutildags forbinder de fleste mennesker nummertegnet (#) udelukkende med hashtags, men dets generelle brug har været udbredt indenfor mange felter i meget længere tid. Nummertegnet kaldes også for “firkant” eller “havelåge” og bruges generelt i forbindelse med at angive et nummer. Dvs. at i stedet for at skrive “nr. 1” så skriver man blot “#1”.

Unicode og ASCII er konventionelle betegnelsesskemaer for de almindeligt udbredte tegnsæt på computerenheder, hvori nummertegnet har Unicode-pladsen “U+2116” og den 36. plads i ASCII-tabellen. Du kan læse mere om Unicode og ASCII ved at klikke her.

Nummertegnet bruges også til at betegne den britiske masseenhed Pund (1 pund = 0.45 kg.).

Nummertegnet optræder også på telefoner som en tast og bruges her bl.a. i forbindelse med telefonsvarer.

Indenfor programmering har nummerikonet en fremtrædende rolle i nogle programmeringssprog. I CSS, som du kan læse om her på siden, bruges nummertegnet til at angive et HTML-element som skal styles. I andre programmeringssprog, som f.eks. Perl og PHP bruges nummertegnet til at angive en kommentar.

0 0 stemmer
Artikel vurdering
Abonnér
Gør opmærksom på
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemte
Inline Feedback
Se alle kommentarer
Palle
Palle
7 måneder siden

Hej
Endnu en side som beskriver hvad et hashtag er.
Der er masser små artikler ligesom denne som beskriver hvad et hashtag er. Men ingen steder jeg er stødt på, forklares det hvordan man så finder det. Det kan sgu da godt være at #Dkpol er et af de populæreste # i Danmark men hvordan fanden finder jeg lortet? Hvordan finder jeg alle de artikler som har med det at gøre? Det er sgu da pisse irriterende at alle artikler mangler lige denne sidste information
Vh.