WiFi er en forkortelse for Wireless Fidelity (på dansk: Trådløs nøjagtighed) og er navnet givet til en gruppe af protokoller for trådløse netværk (en protokol er et regelsæt for, hvordan to eller flere elektroniske enheder skal kommunikere med hinanden). Et trådløst netværk er en forbindelse fra en enhed (f.eks. en mobil eller en computer) til et netværk, som ikke kræver brug af kabler og ledninger.

Det tekniske navn for WiFi-protokollen er IEEE 802.11. Denne protokol er en undergruppe til IEEE 802 som er en samling af protokoller der bestemmer, hvordan enheder kommunikerer med hinanden på forskellige netværk.

WiFi er en af de mest benyttede protokoller til at forbinde til internettet og den kan bruges på tværs af mange forskellige enheder, bl.a. mobiler, computere, printere, højtalere, biler, køleskabe og mange flere. I 2020 var 18,2 milliarder enheder forbundet til internettet via WiFi-protokollen.

Betegnelsen “WiFi” er ejet af nonprofitorganisationen, WiFi Alliance. For at en virksomhed kan udbyde et produkt med WiFi så skal produktet valideres for at det lever op til standarderne for WiFi af denne organisation. Produkter som er blevet valideret af WiFi Alliance kan benytte det officielle WiFi logo. Dette logo indikerer, at produktet kan forbinde til andre produkter, som også er blevet valideret.

Hvordan fungerer WiFi?

For at forbinde til et WiFi-netværk skal enheden have et trådløst netværkskort. Før i tiden var disse kort separate fra enheden, men nu til dags bygges de direkte inde i enheden. En enhed, som er forbundet med et trådløst netværkskort kaldes en station.

Hver station er tilknyttet en unik MAC-adresse (Media Access Control adresse), som bruges til at identificere stationen. En MAC-adresse består af 12 tal eller bogstaver, hvor hvert andet er adskilt af et kolon. En MAC-adresse kunne f.eks. se sådan her ud: 11:5a:23:78:d6:7t.

Alle enheder, eller stationer, som er forbundet til det samme Wi-Fi netværk danner tilsammen et service set (på dansk: servicesæt). Ligesom at hver station har en MAC-adresse til at identificere stationen, så har hvert servicesæt også en identifikator kaldet Service Set Identifier (forkortet SSID). Navnet på SSID’en er det navn som folk ser når de finder netværket på deres enhed.

Radiofrekvenser

WiFi-enheder kommunikerer med hinanden ved at sende datapakker over radiobølger. Dataen som sendes fra enheden bliver oversat til radiobølger. De bliver transmitteret til den modtagende enhed, hvor radiobølgerne oversættes tilbage til data. Protokollen for WiFi benytter to forskellige radiofrekvenser: 2,4 GHz og 5 GHz (GHz betyder frekvens). Et WiFi-signal med 2,4 GHz har en længere rækkevidde, men en lavere hastighed, da det let forstyrres af andre signaler på den samme frekvens. Et WiFi-signal med 5 GHz har en kortere rækkevidde, men en højere hastighed.

Netværkstyper

Der findes forskellige typer af netværk, som er opdelt efter, hvor stort et område de dækker, bl.a. PAN (Personal Area Network) som dækker et netværk på få meter, LAN (Local Area Network) som dækker et lokalt netværk som typisk kan spænde mellem 5 meter og 5 kilometer og WAN (Wide Area Network) som dækker større geografiske områder (selve internettet er et WAN). Wi-Fi bruges hovedsageligt til LAN, altså, lokale netværk. Det er denne type netværk som man finder i husstande og på kontorer.

Hvad er en router?

En router er en netværksenhed, der forbinder flere enheder på et lokalt netværk (LAN) til internettet (WAN). I en almindelig husstand eller på et kontor er en router forbundet til et internet-stik. Ved hjælp af stikket kan data fra internettet sendes til routeren. Routeren videresender dataen til de enheder som er trådløst forbundet til den. Og omvendt, enhederne sender data til routeren, som videresender det til andre enheder i verden via internettet. Enhederne er dermed forbundet til internettet ved hjælp af routeren.

Routere bliver ofte forvekslede med modemer. Disse to apparater ligner hinanden og har stort set den samme funktionalitet, men der er alligevel en væsentlig forskel. Modemet er det apparat der sørger for, at radiobølgerne der sendes fra internettet bliver transformeret til brugbar data.

Ligesom at hvert hus har en adresse, så har hvert netværk også en adresse, som bruges til at data bliver sendt til den rigtige modtager. Denne adresse kaldes en IP-adresse. Et lokalt netværk (f.eks. et hjem eller et kontor) bliver tildelt én IP-adresse af deres internetudbyder. Med et modem kan man derfor kun koble én enhed på internettet af gangen.

En router sørger for, at flere personer kan være på det samme netværk af gangen. Datapakkerne bliver nemlig sendt ned til routerens IP-adresse, som fordeler dem til de forskellige enheder på netværket. Samtidig sørger routeren også for, at enhederne på netværket kan snakke sammen. Det betyder, at man f.eks. kan sende et dokument til udprintning fra en computer til en printer på det samme netværk.

Nu til dags har man modemet og routeren samlet i ét apparat, så der er ikke nogen grund til at bekymre sig om, hvorvidt man mangler det ene eller det andet.

Routerkanaler

De to frekvenser, 2,4 GHz og 5 GHz er opdelt i en række kanaler. Hvert land bestemmer hvilke kanaler der hører til hvilken frekvens. Når en router er tilkoblet internettet, så er den også koblet på en bestemt kanal. 2,4 GHz-kanalerne i Danmark er fra kanal 1 og op til kanal 13, mens 5 GHz har 54 kanaler mellem 32 og 165, bl.a. kanal 36, 40 og 44. Internetforbindelsen er stærkere, hvis routeren er tilsluttet en kanal, hvor der ikke er mange andre forbindelser på, da der vil vil være mindre forstyrrelser på frekvensen.

WiFi standarder

Der findes flere forskellige standarder af IEEE 802.11-protokollen (WiFi-protokollen). Det er fordi, at der siden opfindelsen af WiFi i 1997 er kommet nye forbedrede versioner. Generelt er de nyere versioner mere effektive end de ældre, men der er både fordele og ulemper ved alle standarder.

Den originale version hed blot 802.11 – siden da har der bl.a. været 802.11a, 802.11b, 802.11g og 802.11n. Den nyeste version udkom i 2019 og hedder 802.11ax. Hver af disse standarder er også blevet givet et mere formelt navn af hensyn til markedsføring, så den første standard hedder WiFi 1 og den nyeste standard hedder WiFi 6.

Hver standard tilbyder et nyt spektrum af datahastighed, frekvenser, pris og meget mere. Gamle routere vil som regel ikke kunne understøtte nyere generationer af WiFi. Derfor skal man have fat i en ny router hvis man vil udnytte fordelene ved den nyeste generation, WiFi 6.

På proshop.dk kan du købe en trådløs router med WiFi 5 for 399 kr. Klik her for at finde routeren på proshop.dk (Sponsoreret link).

Hvordan sikrer jeg mit trådløse netværk?

En stor ulempe ved WiFi er, at man kan få adgang til signalet ved blot at være i nærheden af netværket, af modsætning til ikke-trådløse netværk, hvor det kræver et stik at få adgang til signalet.

De fleste routere har allerede diverse sikkerhedsforanstaltninger installeret i forvejen, men der findes også en række andre metoder til at sikre sit netværk yderligere.

Krypteringsmetoder

Før dataen bliver sendt fra enheden til WiFi-routeren, så bliver den krypteret vha. forskellige krypteringsmetoder. Det sikrer dataen fra at falde i hænderne på udefrakommende. Siden opfindelsen af WiFi i 1997 er krypteringsmetoderne gradvist blevet forbedret, i takt med at man finder sårbarheder i ældre metoder.

WEP (Wired Equivalent Privacy) blev udviklet i 1997 og er den ældste krypteringsmetode for WiFi. Denne krypteringsmetode er dog meget forældet og kan let forbigås af hackere. Det betyder at den i dag ikke bliver brugt særligt meget. Denne krypteringsmetode benytter den samme sikkerhedskode i forbindelse med krypteringen af netværket, hvilket gjorde den let at bryde.

WPA (Wi-Fi Protected Access) blev udviklet i 2003, da der var behov for en bedre krypteringsmetode, nu hvor WEP ikke længere var sikker nok. Denne krypteringsmetode skifter hele tiden den sikkerhedskode som bruges til krypteringen af netværket ud. Samtidig er koden også længere, hvilket gør metoden væsentlig mere sikker end WEP.

WPA2 blev udviklet i 2004. Denne version er mere kompleks og sikker end den første version. Samtidig blev diverse fejl og mangler fra den første version også udbedret. En af dens få svagheder er dog, at den er let modtagelig overfor såkaldte brute-force attacks. Dvs. hvor hackeren prøver samtlige kombinationer af adgangskoder, indtil den rigtige er fundet.

WPA3 blev udviklet i 2018. Igen er denne version mere kompleks og sikker end sine forgængere, WPA og WPA2. På nuværende tidspunkt er WPA3 den bedste krypteringsmetode.

Man skal holde øje med, hvilke krypteringsmetoder der er understøttet når man køber en router til sit netværk. Jo nyere routeren er, jo større chance er der for, at den understøtter nyere krypteringsmetoder.

SSID og adgangskode

Udover krypteringsmetoden, så har routeren også en adgangskode, som brugere skal indtaste på deres enhed, for at få adgang til netværket. Når man anskaffer en ny router, så vil adgangskoden stå på et klistermærke på routeren eller på en seddel som følger med. Det anbefales at man manuelt får skiftet koden til noget andet end standarden.

Hertil er det selvfølgelig vigtigt, at den selvvalgte kode er lang, består af flere forskellige tegn og tal (både store og små bogstaver) og ikke indeholder kendte eller personlige udtryk, som er lette at gennemskue. Jo længere og mere kompliceret koden er, jo sikrere bliver netværket.

Alternativt til en adgangskode kan man også vælge at forbinde en enhed til routeren ved at klikke på en knap på routeren samtidig med, at man klikker på en knap på enheden. Denne knap hedder WPS (WiFi Protected Setup) og understøttes af stort set alle enheder og routere.

Samtidig kan det også anbefales at man udskifter netværkets SSID, dvs. det navn som netværket er blevet givet, til noget andet end standarden, da det vil gøre netværket yderligere mere sikkert.

Opdater routeren

En router skal oftest opdateres i takt med, at man finder nye sårbarheder i softwaren. Derfor er det en god ide, at tjekke routeren for nye opdateringer et par gange om året.

For at opdatere routeren skal man besøge leverandørens hjemmesiden, finde den nyeste opdatering og hente den ned på computeren. Derfra kan man uploade opdateringen til routeren igennem routerens kontrolpanel på nettet.

Du kan finde mere specifikke vejledninger til dette ved at søge “leverandørnavn opdater router” på nettet.

Alternativt kan du vælge at købe en helt ny router med de nyeste specifikation. Her kan en TP-Link Archer C7 anbefales som kan købes på proshop.dk.

VPN

For at sikre og privatisere ens internetforbindelse yderligere, så kan man anvende en VPN (Virtual Private Network). En VPN udvider ens netværk til en udenlandsk server, så alt data bliver sendt og krypteret gennem denne server. Klik her for at læse mere om hvordan man bruger VPN.

Hvordan får man hurtigere Wi-Fi?

En hurtigere og dyrere bredbåndsforbindelse er den letteste metode til at opnå en hurtigere forbindelse. Heldigvis er der faktisk også en række metoder, som kan hjælpe med at forbedre hastigheden på ens nuværende forbindelse.

Inden du begynder, at forbedre hastigheden på din WiFi-forbindelse, så er det en god ide, at teste, hvor hurtigt forbindelsen er på nuværende tidspunkt. Du kan teste dit internet her på siden med nedenstående værktøj:

Hastigheden på internettet måles på download- og upload-hastigheden. Måleenheden som bruges til at måle hastigheden hedder Mbps, som står for megabit per sekund. Download-hastigheden er den vigtigste, da det er den man bruger når man henter data ned fra internettet. Upload-hastigheden er knap så vigtig – den bruger man kun når man selv lægger data op på internettet, som f.eks. YouTube-videoer eller Dropbox-filer.

Resultatet fra hastighedstesten kan bruges til at sammenligne hastigheden på internettet før og efter du har taget nedenstående tips og tricks i brug.

2,4 eller 5 GHz?

Som nævnt tidligere i artiklen, så kører WiFi på to forskellige frekvenser: 2,4 og 5 GHz.

2,4 GHz giver et WiFi-signal, som har en større rækkevidde, men med en lavere hastighed. Denne frekvens er optimal at bruge i større bygninger, hvor det er nødvendigt, at netværket skal dække et større område.

5 GHz giver et Wi-Fi-signal, som har en mindre rækkevidde, men til gengæld er hastigheden højere. Det betyder, at denne frekvens er optimal at benytte i mindre bygninger, hvor en længere rækkevidde alligevel ikke er nødvendig.

Oftest kan du skifte frekvensen på din WiFi-forbindelse på din internetudbyders hjemmeside, eller på selve routeren.

Routerens kanal

2,4 GHz har alle kanaler fra 1 til 13. 5 GHz har 54 kanaler der ligger mellem  kanal 32 og 165. Jo mindre trafik der er på en specifik kanal i det område man befinder sig i, jo hurtigere er forbindelsen. De fleste routere omstiller automatisk kanalen til den med mindst trafik på, men det er ikke alle der har denne funktion. Hvis ikke, er det en god ide at omstille kanalen manuelt på routeren.

For at finde den optimale kanal er det en god ide, at genstarte routeren, da den derved vil vælge den hurtigste kanal når den starter op igen.

Du kan også bruge appen NetSpot til at se, hvilke kanaler som andre WiFi-netværk i dit nabolag ligger på.

Routerens placering

Når det kommer til placeringen af routeren, så er der nogle simple ting man kan gøre for at forbedre hastigheden og rækkevidden.

Routeren skal helst være central i bygningen, så dens rækkevidde kan nå ud i alle afkroge.

Routeren skal helst være hævet fra gulvet, da dette også vil optimere routerens rækkevidde.

Routeren skal helst være mindst 1 meter fra andet elektronisk udstyr, som f.eks. alarmer, fjernsyn, mikrobølgeovne og radioer, da det kan forstyrre signalet.

Vægge og andre lignende installationer kan blokere for routerens signal. Derfor anbefales det, at man ikke gemmer routeren for langt væk, men at man finder en placering, hvor der er meget rummelighed til at signalet kan brede sig.

Hvis routeren har antenner som kan justeres, så er det en god ide, at pege dem i forskellige retninger, for at optimere signalet.

Udskift routeren

Hvis din router er gammel, så vil den som regel ikke understøtte nyere WiFi-standarder, som f.eks. WiFi 6. Det betyder også, at nogle ældre routere slet ikke understøtter 5 GHz-frekvensen. Af den grund er det også en fordel med en nyere router, der kan tage denne frekvens, da den derfor ikke vil være ligeså trafikeret.

Den maksimale internethastighed er væsentlig højere for nyere routere, da de understøtter nyere WiFi-standarder. Routere med standarden 802.11g (WiFi 3) har en maksimal hastighed på 54 megabit i sekundet, routere med standarden 802.11n (WiFi 4) har en maksimal hastighed på 450 megabit i sekundet og routere med standarden 802.11ac (WiFi 5) har en maksimal hastighed på 1.300 megabit i sekundet.

Du kan finde routerens standard på din computer ved at klikke på WiFi ikonet, vælge det vilkårlige netværk, klikke på egenskaber og så kan du se standarden under Protokol.