Hvad er en IP-adresse?
Hvad er en IP-adresse? En IP-adresse er en unik kombination af tal, som kan bruges til at identificere en bestemt netværksenhed, f.eks. en computer, en telefon eller en printer. Ligesom at der findes fysiske adresser til at identificere et bestemt hus, så findes der IP-adresser til at identificere en bestemt enhed på et netværk.
IP står for Internetprotokol og er blot én af mange forskellige protokoller som datanettet er opbygget af. En protokol er en form for regelsæt for, hvordan computere skal samarbejde med hinanden over et netværk. Udover internetprotokollen er der bl.a. TCP, som bestemmer hvordan dataet skal transporteres, og HTTP, som bestemmer hvordan man kommunikerer på World Wide Web (WWW).
Alle disse protokoller er beskrevet i OSI-modellen, som er delt op i syv forskellige “protokol-lag”. Internetprotokollen ligger i det tredje lag.
IP-adressen har principielt to funktioner: Den identificerer og lokaliserer netværksenheden hvilket gør, at man kan flytte data fra én enhed til en anden over et netværk, og derfor bliver det brugt i forbindelse med internettet, hvor der netop bliver udvekslet data. Den slags IP-adresser som oftest bliver benyttet i dag, består af fire sæt tal, adskilt af et punktum, og hvert sæt består af mellem et og tre cifre. Det kunne f.eks. være:
192.168.1.92
Det ovenstående eksempel på en IP-adresse vil kunne identificere en bestemt netværksenhed, som muliggør, at informationer fra internettet bliver sendt til den rigtige modtager.
Intern og ekstern IP-adresse
Der er flere IP-adresser involveret når en netværksenhed skal forbinde til internettet. Et af dem er IP-adressen for din router (den eksterne IP-adresse) som håndterer alt trafikken fra netværket ud til internettet. De netværksenheder som opererer på routerens netværk får også tildelt en unik IP-adresse (en intern IP-adresse). Protokollen, som tillader at routeren kan tildele IP-adresser til sine netværksenheder hedder Dynamic Host Control Protocol (DHCP).
Fast og dynamisk IP-adresse
Nogle IP-adresser er faste, hvilket betyder at de ikke ændrer sig, og nogle IP-adresser er dynamiske, hvilket betyder at de godt kan ændre sig. Når du tænder for en netværksenhed (f.eks. en computer), så bliver den automatisk tildelt en IP-adresse af netværksrouteren.
Som udgangspunkt vil man altid have af gøre med en dynamisk IP-adresse. I nogle tilfælde kan det være fordelagtigt at anskaffe sig en fast IP-adresse, hvis man f.eks. har servere eller andet udstyr, som skal kunne tilgås af andre hele tiden. Da vil en fast IP-adresse sørge for at dataet altid vil kunne tilgås med den samme IP-adresse.
Domæner
IP-adresser forbindes også til domænenavne, som f.eks. simplecode.dk og google.dk. Det vil sige, at alle domænenavne udpeger en specifik IP-adresse ved hjælp af en protokol, som hedder DNS (Domain Name System).
Man vælger at bruge domænenavne frem for IP-adresser, da de er meget nemmere at huske. F.eks. er det langt nemmere at indtaste facebook.dk i søgefeltet i stedet for en vilkårlig talkombination.
IP-versioner
Der findes flere forskellige versioner af internetprotokoller. De tre første versioner, version 1, version 2 og version 3, var alle teoretiske versioner, som aldrig blev ført ud i praksis. Version 4 (IPv4) er den version, som oftest bliver benyttet i dag, og denne versions IP-adresse kan ses i det tidligere nævnte eksempel. Det består som sagt af fire sæt tal, adskilt af et punktum, hvor hvert sæt består af mellem et og tre cifre.
IPv4 benytter 32 bits til hver IP-adresse, det vil sige 32 cifre af tal som enten er 0 eller 1 (læs mere om binær kode her). Dette giver en begrænsning på 4.294.967.296 (232) unikke adresser. Selvom dette lyder som meget, så er det slet ikke nok til at dække alle netværksenheder på kloden. Derfor er man så småt begyndt at gå over til IP-version 6 (IPv6), som benytter 128 bits, hvilket svarer til 2128 unikke adresser, hvilket er mere end rigeligt for nu og for fremtiden. En IPv6-adresse er en del længere end en IPv4-adresse og kan f.eks. se sådan her ud:
fe80::fd9f:3b78:bd39:1c33%18
IPv5 er endnu en teoretisk version, som aldrig er blevet benyttet i praksis. Derfor er det hovedsageligt kun version 4 og 6 som er relevante i dag.
Hvordan finder man sin IP-adresse?
For at finde sin IP-adresse skal man tage højde for, om man vil finde netværksrouterens eksterne IP-adresse eller enhedens interne IP-adresse.
For at finde routerens eksterne IP-adresse, så er det nemmeste at spørge en hjemmeside, som f.eks. ip-adressen.dk, eftersom at hjemmesider bruger din eksterne IP-adresse og derfor hurtigt kan oplyse den til dig. Denne metode er ens for alle systemer.
For at finde den interne IP-adresse skal man tage højde for hvilket system man benytter.
Hvis man bruger et Windows-styresystem, så kan man finde den, ved at søge på “Kommandoprompt” i computerens søgefelt, hvorefter man indtaster “ipconfig” i kommandoprompten. Så kan man se IP-adressen ved at kigge på den talkombination som står ude fra “IPv4 Address”.
Hvis man bruger et Mac OS-styresystem, så kan man finde den, ved at klikke på Apple-ikonet i øverste venstre hjørne, klikke på “Systemindstillinger”, vælge “Netværk”, og så vil IP-adressen stå i en boks under “Status”.
Hvordan skjuler man sin IP-adresse fra andre?
Ved at skjule sin IP-adresse, så kan man skjule sin identitet og færden på internettet, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker mere anonymitet. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af en VPN-tjeneste. VPN står for Virtual Private Network. Tjenesten gør, at din computer forbinder til en server, som står i et andet land end det som computeren befinder sig i, hvilket gør, at det vil ligne at computeren også befinder sig i det land.
Du kan læse mere om VPN-tjenester ved at klikke her.
Nogle vælger også at benytte VPN-tjenester for at tilgå tjenester som kun er tilgængelige på internettet i andre lande. Som VPN-tjeneste kan windscribe.com klart anbefales.
