Hvad er en GIF?

Hvad er en GIF? GIF står for Graphics Interchange Format (på dansk: Grafikudvekslingsformat) og er et filformat der bruges til illustrationer i form af billeder eller simple animationer.

En GIF er egentlig en video der afspilles i loop uden lyd. Du er garanteret stødt på dem på diverse sociale medier, hvor de oftest bliver brugt i et humoristisk sammenhæng, eller til at udtrykke reaktioner og følelser, som et alternativ til emojis.

Nedenstående video er et eksempel på en GIF. Bemærk at videoen er uden lyd og afspilles i et uendeligt loop:

En GIF er nemlig rigtig god til at vise en simpel illustration. Det kunne f.eks. være et logo eller en reaktions-GIF på endnu en kattevideo som din mormor har tagget dig i på Facebook.

Den mere tekniske forklaring på, hvorfor en GIF ikke er egnet til at fremvise et slideshow af din sommerferie sydpå, bliver uddybet længere nede i artiklen.

 

Eksempler på brug af GIF’er

  • En GIF kan blive brugt til at gemme data til videospil gennem såkaldte sprites
  • En GIF kan blive brugt til korte animationer eller videoer af lav kvalitet 
  • En GIF kan blive brugt som en reaktion i samtaler på nettet som et alternativ til ord og emojis 
  • GIF’er er isært populære på medier som Tumblr, Twitter og Facebook 
  • GIF’er er brugbare til line-art (dvs. stregtegninger) hvor antallet af farver er begrænset og planet er fladt som oftest i logoer.

 

Hvordan udtaler man “GIF”?

Udtalelsen af navnet på dette filformat har længe været diskuteret og bliver det stadig i dag. I det ene hjørne af chatrummet finder man tilhængerne af udtalen med hårdt G: “gif ”. Ligesom i “giraf”, “gaffel” eller som i den svenske delikatesse “Gifflar” – uden de sidste fire bogstaver.

I det andet hjørne finder man tilhængere, som udtaler g’et med en j-lyd eller som man på engelsk ville udtale “g”: “jiff ”. Opfinderne af GIF udtaler det på denne måde.

I 2017 fandt man ud af, gennem en afstemning på internetsiden Stack Overflow, at den mest populære udtalelse af ordet er “gif” med hårdt G.

Afstemningen viste at udtalen afhænger af hvor henne i verden man kommer fra. Østeuropæere udtaler det generelt med “hårdt G”, mens folk fra Asien er mere tilbøjelige til at bruge det “bløde G” – JIF.

Men bare så længe man ved hvad hvert enkelt bogstav står for, vil der ikke være tvivl om hvilket format den grinende baby blev afspillet i, under den glohede diskussion ved aftensmadsbordet.

 

Hvorfor bruger man GIF’er?

Som tidligere beskrevet, er en GIF rigtig god til at vise simple og korte illustrationer. En anden grund til at GIF’er er smarte, skyldes deres filstørrelse. Alt afhængigt af længden på GIF’en, afspilles de nærmest øjeblikkeligt og derfor tager det også kort tid at sende en. Det forklarer også, hvorfor GIF’er højst understøtter 8 bits pr. pixel pr. billede. En video i 4k kvalitet på YouTube er nemlig generelt længere om at indlæse og kræver hurtigere internet, end hvis man ser samme video i 480p.

 

Hvad består en GIF af?

GIF-formatet afspilles i et såkaldt “bitmap-format” (på dansk: rasterbillede). Det er en metode man kan bruge til at opbygge illustrationer på, gennem rækker af farvede felter.

Hvis man har brugt bitmap-formatet rigtigt, bemærker man ikke de enkelte farvede felter, fordi de nærmest flyder sammen. Hvis man derimod godt kan skelne mellem de enkelte felter, vil man kalde billedet “pixeleret”.

raster billede
Denne illustration viser hvordan et billede er opbygget gennem bitmap-formatet.

Generelt er GIF’er ikke særligt gode til at fremvise fotografier eller billeder med mange farver. Det skyldes, at formatet kun understøtter op til 8 bits pr. pixel pr. billede, hvilket højst tillader 256 farver at blive vist samtidigt. Til sammenligning kan 24-bit billeder vise 16.777.216 farver, hvilket man derfor kalder “true color”.

Bits fortæller noget om billedets farvedybde. Man kalder det også “bit depth”, fordi det bruges til at beskrive, hvor mange farver et billede som er opbygget af et bitmap indeholder. Er illustrationen eksempelvis 1-bit farve, er billedet opbygget af to farver – oftest sort eller hvid. Er illustrationen i 2-bit farve, er billedet opbygget af fire farver, 3-bit farve er otte farver, 4-bit af 16 osv.

hvad er en gif
Alle farver i et 8-bit map
hvad er en gif
Alle farver i et 24-bit map.

Du kan læse mere om bits og det binære talsystem her.

Når man derfor f.eks. skal formatere en animation til en GIF, vil man ikke kunne sammenligne farverne 1:1, fordi resultatet er et kompromis med den pallette bestående af 256 farver GIF’er tillader.

 

Hvordan laver man en GIF?  

Der er mange programmer og hjemmesider som man kan bruge til at lave en GIF. Der findes bl.a.:

giphy.com og makeagif.com tillader at man nemt, hurtigt og gratis kan skabe en GIF og dele den med andre. Photoshop er et mere kompliceret program, som ovenikøbet koster penge.

Giphy er umiddelbart det mest simple værktøj og virker både på Mac, PC og mobiler. For at skabe en GIF på Giphy skal du gøre følgende:

  1. Klik her for at komme ind på hjemmesiden.
  2. Tryk på Create øverst i højre hjørne.Giphy
  3. Vælg filerne der skal komprimeres til en GIF, eller indsæt en URL af videoen der skal laves om til en GIF (f.eks. fra YouTube).Giphy
  4. Tilpas GIF’ens længde og starttidspunkt.Giphy

Nu har du komprimeret en videofil til en GIF-fil. Det endelige resultat kan du se her:

Du kan klikke her for at se GIF’en inde på Giphys hjemmeside, så du kan dele med familie og venner på sociale medier.

0 0 stemmer
Artikel vurdering
Abonnér
Gør opmærksom på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemte
Inline Feedback
Se alle kommentarer