Hvad er inkognito?
Inkognito er en funktion, som du kan aktivere i din internetbrowser (f.eks. Google Chrome, Firefox, Microsoft Edge og Safari), som gør det muligt at surfe på nettet i privat tilstand.
Når man aktiverer Inkognitotilstand, så vil browseren skabe en midlertidig fane i browseren, som er isoleret fra de resterende åbne faner. Browserhistorik bliver ikke gemt når man surfer rundt på nettet i Inkognitotilstand, og cookie-filer bliver slettet, når man lukker fanen efter brug. Dette skaber en større grad af anonymitet for den enkelte bruger, da data som er associeret med brugersessionen ikke bliver gemt på computeren.
Du kan læse mere om browsere ved at klikke her.
Selvom man bruger Inkognitotilstand, så kan ens historik stadig blive sporet af de hjemmesider som man besøger, og den internetudbyder som man benytter. Hvis man heller ikke ønsker, at hjemmesider og internetudbydere skal samle informationer om ens besøg, så kan man installere en browserudvidelse, som f.eks. Privacy Badger, eller benytte en krypteret browser, som f.eks. Tor.
Nederst i artiklen kan du læse om, hvordan man benytter inkognitotilstand på de mest populære internetbrowsere.
[adinserter block=”1″]
Ekstra sikkerhed med VPN
Med en forbindelse over en VPN (Virtual Private Network) så kan du også surfe sikkert rundt på nettet, da alt din internettrafik bliver sendt igennem en sikker server, som er lokaliseret et andet sted end ved din computer. Det betyder at hjemmesider og internetudbydere ikke kan spore din browser-aktivitet når du benytter en VPN-forbindelse. Du kan skabe en VPN-forbindelse ved bl.a. at bruge programmet Windscribe, som kan installeres ved at klikke her. Firefox og Opera tilbyder derfor deres egen version af en VPN, som man kan bruge som en ekstra sikkerhed, når man opretter en inkognito-fane i deres browser.
Historien bag inkognito
Navnet Inkognito er fra det italienske ord incognito som stammer fra det latinske ord incognitus som betyder ukendt. Ordet bruges oftest i forbindelse med kendte skikkelser, som optræder under et andet navn for ikke at blive genkendt af andre mennesker.
Browseren, Safari, som er skabt af Apple, var den første store browser som introducerede Inkognitotilstand i 2005. Funktionen har sidenhen hurtigt bredt sig til andre browsere og er i dag en af de mest benyttede funktioner i alle browsere. Navnet for inkognito-tilstanden varierer meget afhængig af hvilken browser man bruger: Inkognito-tilstand, Privat vindue, Privat browsing, InPrivate browsing, Privat fane osv., men de har allesammen nogenlunde den samme funktion.
Benyttelse af Inkognito
Der er flere forskellige årsager til, at folk benytter inkognitotilstand når de surfer rundt på nettet. De fleste som benytter tilstanden ønsker at skjule deres browser-aktivitet fra andre mennesker som tilgår den samme computer. Dette er muligt, da browserhistorikken ikke bliver gemt og derfor vil andre ikke kunne se, hvilke sider man har besøgt, når man lukker browseren efter sig.
Derudover bliver inkognitotilstanden også brugt når man vil lave net-søgninger, som ikke er blevet påvirket af tidligere søgninger. Når man søger på nettet, så vil søgemaskinernes algoritmer nemlig basere søgeresultatet på ens tidligere søgninger. Når man går i inkognitotilstand, så vil disse tidligere søgninger ikke tælle med.
Selvom mange måske tror det, så betyder inkognitotilstand ikke, at man er i sikkerhed for alle former for trusler. Garvede hackere vil stadig være i stand til at udtrække din browseraktivitet, hvis de skulle have lyst til det, selvom du bruger inkognitotilstand.
Derudover kan nogle browserudvidelser stadig godt optage din søgehistorik, hvis de er aktive, mens man er i inkognitotilstand. I nogle tilfælde vil noget browserdata stadig ligge i computerens cache noget tid efter at man har lukket inkognito-fanen. Tidligere har man også fundet mange softwarefejl i diverse browsere, som medførte at sikkerheden i forbindelse med benyttelse af inkognitotilstanden var svækket. Disse fejl er sidenhen blevet udbedret, men man kan ikke vide, om der stadig findes lignende uopdagede fejl i nogle browsere.
[adinserter block=”1″]
Hvordan går man i inkognitotilstand?
I de forskellige browsere er der forskellige måder og genveje, hvorpå man kan tilgå browserens inkognitotilstand. Disse vil blive gennemgået her, for Google Chrome, Safari, FireFox og Microsoft Edge.
Google Chrome
I browseren, Google Chrome, hedder funktionen Inkognito-tilstand. Du kan tilgå funktionen på computeren ved at bruge tastaturgenvejen Ctrl+Shift+N på Windows eller Command+Shift+N på macOS.
På både Smartphone og computer kan du også tilgå Inkognito-tilstand ved at gøre følgende:
- Tryk på de tre prikker øverst til højre i browseren.
- Tryk på Nyt inkognito-vindue / Ny inkognitofane.
Derudover kan man også åbne et inkognitovindue i Google Chrome ved blot at søge på “inkognito” i browserfeltet og klikke på knappen som dukker op i søgeforslaget.
Når man åbner en inkognito-fane i Google Chrome, så kan man vælge om man vil blokere cookies fra tredjeparter. Inkognito-siden vil være adskilt fra de almindelige Chrome-sider, så man kan skifte imellem dem.
Safari
I browseren, Safari, hedder funktionen Privat vindue. Du kan tilgå funktionen på computeren ved at bruge tastaturgenvejen Command+Shift+N.
Du kan også tilgå funktionen ved at gøre følgende:
- Tryk på knappen Arkiv, som er øverst til venstre på skærmen.
- Tryk på Nyt privat vindue.
Inkognito-siden vil være adskilt fra de almindelige browserfaner, så man kan skifte imellem dem.
Firefox
I browseren, Firefox, hedder funktionen Privat vindue. Du kan tilgå funktionen på computeren ved at bruge tastaturgenvejen Ctrl+Shift+P på Windows eller Command+Shift+P på macOS.
Du kan også tilgå funktionen ved at gøre følgende:
- Tryk på de tre streger øverst til højre i browseren.
- Tryk på Nyt privat vindue.
Inkognito-siden vil være adskilt fra de almindelige browserfaner, så man kan skifte imellem dem. Når du er inde på startsiden for det private vindue, kan du trykke på knappen Prøv Mozilla VPN, hvis du ønsker at benytte en VPN-forbindelse så hjemmesider og internetudbydere heller ikke kan spore din browser-aktivitet.
Microsoft Edge
I browseren, Microsoft Edge, hedder funktionen InPrivate. Du kan tilgå funktionen på computeren ved at bruge tastaturgenvejen Ctrl+Shift+N på Windows eller Command+Shift+N på macOS.
Du kan også tilgå funktionen ved at gøre følgende:
- Tryk på de tre prikker øverst til højre i browseren.
- Tryk på Nyt InPrivate-vindue.
Inkognito-siden vil være adskilt fra de almindelige browserfaner, så man kan skifte imellem dem.
Jeg kan ikke skrive på fb – hvad er galt?
Tror du med stor fordel kan kontakte facebook supporten i Danmark (Google det)
Jeg vil gerne ud af inkognito tilstand. Jes ved hvad jeg skal gøre