Morsekode

 

Hvad er morsekode?

Morsekode er et signalsystem, som består af prikker og streger, der kan kombineres på forskellige måder til at producere bogstaver, tal og tegn. Det internationale morsealfabet indeholder alle engelske bogstaver, tal og tegn samt en række ikke-engelske bogstaver, bl.a. Æ, Ø og Å.

For blot et par årtier siden var morsekode meget populært og blev ofte benyttet i forbindelse med søfart samt til at kommunikere over telegrafi-apparater. I dag er morsekode knap så populært, men stadig nyttigt i nogle sammenhænge. Morsekode bliver benyttet blandt amatør-radiooperatører, da det er en simpel måde at sende signaler rundt til hele verden via kortbølger.

Det bliver også benyttet som en alternativ metode til at kommunikere for invalide folk med manglende evne til at kommunikere på normal facon, bl.a. på grund af slagtilfælde, lammelse eller hjerteanfald. Derudover kan morsekode også benyttes til at sende nødsignaler, i situationer hvor det ikke er muligt at kommunikere verbalt.

Når man kommunikerer med morsekode er det oftest enten ved hjælp af en lys- eller lydkilde. Ved signalering med lys eller lyd vil et prik svare til et kort lysglimt eller en kort lydtone og en streg vil svare til et langt lysglimt eller en lang lydtone. Fordi at tegnene i morsekode kun består af prikker og streger er sproget meget fleksibelt og anvendeligt i flere forskellige situationer, da det kun kræver et signal der kan tænde (streg) og slukke (prik). Det kunne f.eks. være lyset fra en lommelygte, lyden fra en højtaler eller positioneringen af et flag.

Der findes mange kreative eksempler på benyttelse af morsekode, bl.a. i 1966 da den amerikanske soldat Jeremiah Andrew Denton Jr. blev taget til fange i Nordvietnam under Vietnam-krigen og blev tvunget til at deltage i en propaganda tv-udsendelse, der skulle blive vist i USA. I udsendelsen blev han bedt om at lyve om fangeforholdene, og truet med tortur, hvis han fortalte sandheden. Under udsendelsen svarede han flittigt på fangetagernes spørgsmål og gjorde hvad han blev bedt om, men samtidig blinkede han øjnene i morsekode og stavede ordet “TORTURE”, uden at fangetagerne opdagede det. På den måde fik amerikanerne bekræftet at amerikanske fanger blev udsat for tortur i Vietnam.

Du kan lære om andre former for kodesprog her.

 

Morsekode SOS

Det mest kendte og essentielle morsesignal er “SOS” som er det internationale nødsignal. SOS er ikke en forkortelse for noget, men det er opfundet, da det netop er let at sende og afkode på morsesprog. Det består nemlig af tre prikker, tre streger og tre prikker.

 

Tonen for signalet “SOS” kan høres på nedenstående video:

 

Historien bag morsekode

Morsekode (eller morsesprog) blev opfundet af Samuel F.B. Morse, med hjælp fra fysikeren Joseph Henry og assistenten Alred Vail, som konstruerede sproget mellem 1837 og 1843. Tidligere hen havde de opfundet telegrafen, som var et kommunikationsapparat der kunne overføre skriftlige meddelelser over store afstande gennem elektriske signaler. I den forbindelse havde de behov for et sprog, der kunne benyttes til kommunikation udelukkende gennem elektriske signaler samt en pause mellem hvert signal. Hertil blev morsesproget opfundet.

Den første officielle morsekode blev udsendt i 1855 i forbindelse med åbningen af telegraflinjen mellem Baltimore og Washington og var følgende: “What hath God wrought”, som kan oversættes til “Hvad har gud gjort”.

Telegraf
En telegraf benyttes ved at “taste” beskeder på morsesprog med dens kontakt

Opfindelsen af telegrafen og morsesproget var revolutionerende for den daværende kommunikation i USA og spillede en stor rolle i den Amerikanske Borgerkrig fra 1861 til 1865, hvor Abraham Lincoln kunne kommunikere sin krigsstrategi rundt i Nordstaterne ved at udsende telegrammer til forskellige poster. Morsesproget spillede også en essentiel rolle under 2. verdenskrig, da det gjorde det hurtigt og nemt at levere beskeder fra flådebaserne og ud til krigsskibene.

I 1951 blev morsesproget vedtaget som standard for telegrafiudstyr i Europa. Helt frem til 1999 blev morsekode anerkendt som den internationale standard for kommunikation inden for søfart, men er sidenhen blevet erstattet af nyere og forbedrede systemer, bl.a. GMDSS (Global Maritime Distress Safety System).

 

Hvordan benytter man morsekode?

Hvert morsesignal består enten af en prik eller en streg. Pausen mellem hvert moresignal har også betydning for koden og den opgøres i en såkaldt prik-varighed, som er tiden det tager, at lave et prik-signal. Prik-varigheden har ikke én officiel tidslængde, men kan specificeres på forskellige måder. Den mest benyttede måde at specificere prik-varigheden på er i ord pr. minut, altså, hvor mange gange man kan sende et bestemt ord på et minut. Dette afhænger selvfølgelig også af kompleksiteten af ordet. Hvis man f.eks. sagde at hastigheden var 20 ord i minuttet for ordet “PARIS”, så ville prik-varigheden svare til 60 millisekunder.

Tiden det tager at lave en streg svarer til tiden det tager at lave tre prikker. Hvert bogstav er adskilt af en pause som svarer til tiden det tager at lave tre prikker. Hvert ord er adskilt af en pause som svarer til tiden det tager at lave syv prikker. I praktisk brug er det dog sjældent nødvendigt at overveje den præcise pause mellem hvert prik-signal. Som udgangspunkt er det blot en kort pause mellem hvert bogstav og en lang pause mellem hvert ord.

Hvert bogstav, tal og tegn består en bestemt prik/streg-kombination. Når man samler disse kombinationer kan man oversætte dem til ord og sætninger. I mange tilfælde benytter man én skråstreg (/) til at adskille bogstaver og to skråstreger (//) til at adskille ord.

Du kan finde en morsekode-oversætter ved at klikke her.

 

Morskekode alfabet

Nedenstående kan ses hvordan man laver alle danske bogstaver fra A til Å i morsekode:

BogstavMorse
A· –
B– · · ·
C– · – ·
D– · ·
E·
F· · – ·
G– – ·
H· · · ·
I· ·
J· – – –
K– · –
L· – · ·
M– –
N– ·
O– – –
P· – – ·
Q– – · –
R· – ·
S· · ·
T
U· · –
V· · · –
W· – –
X– · · –
Y– · – –
Z– – · ·
Æ· – · –
Ø– – – ·
Å· – – · –

Bemærk at der ikke skelnes mellem store og små bogstaver.

 

Morsekode tal og tegn

Nedenstående kan ses hvordan man laver tallene fra 0 til 9 samt de mest benyttede tegn i morsekode:

TegnMorse
1· – – – –
2· · – – –
3· · · – –
4· · · · –
5· · · · ·
6– · · · ·
7– – · · ·
8– – – · ·
9– – – – ·
0– – – – –
Punktum (.)· – · – · –
Komma (,)– – · · – –
Spørgsmålstegn (?)· · – – · ·
Aprostrof (')· – – – – ·
Udråbstegn (!)– · – · – –
Skråstreg (/)– · · – ·
Åbningsparentes (– · – – ·
Lukningsparentes )– · – – · –
Og-tegn (&)· – · · ·
Snabel-a (@)· – – · – ·

 

Morsenøgle

Med ovenstående skemaer kan man hurtigt finde ud af hvad hvert bogstav, tal og tegn skal svare til i morsekode. Man kan sammensætte bogstavernes prik- og stregkombinationer for at danne ord og sætninger i morsesprog. Men hvis man skal oversætte en morsekode til normale bogstaver, så bliver det straks sværere, da man hurtigt skal kunne gennemskue hvad hvert signal betyder. Det er her hvor morsenøglen kommer ind i spillet.

En morsenøgle er et skema, som kan benyttes til at aflæse prikker og streger og oversætte dem til bogstaver. Nedenstående tabel er en morsenøgle som indeholder de danske bogstaver.

  • De hvide felter svarer til prikker (·)
  • De grønne felter svarer til streger (–)

Morsenøgle

Når man skal aflæse en morsekode, så starter man fra toppen af tabellen. Hvis det første signal er en prik, så rykker man ned på den hvide felt; hvis det er en streg, så rykker man ned på det grønne felt. Sådan fortsætter man indtil der kommer en pause, som indikerer at bogstavet er færdigt.

Lad os f.eks. sige, at man aflæser en streg efterfulgt af to prikker (– · ·). Så rykker man først ned til det øverste grønne felt (T), derefter går man ned på det næste hvide felt (N) og til sidst går man ned på det næste hvide felt igen (D). På den måde finder man ud af, at det første bogstav er “D”. Bemærk, at de bogstaver som oftest bliver brugt er længere oppe i toppen af tabellen, mens de bogstaver som knap så ofte bliver brugt står længere nede i tabellen.

 

Skriv et svar