Hvad er QR koder?

Hvad er en QR kode?

En QR-kode er en todimensionel kode, som kan aflæses af et mobilapparat til at videresende brugeren til en hjemmeside, mail, telefonnummer, sms, geo-lokation mm.

Det kan lade sig gøre ved at man downloader en app på sin mobilenhed, som gør den i stand til at aflæse QR-koder. Derefter holder man enheden op mod QR-koden, og så vil enheden automatisk blive videreført til QR-kodens lokation.

QR kode Simplecode
Dette er en QR kode, som kan scannes og vil føre til forsiden af Simplecode

QR står for Quick Response (på dansk: hurtigt svar), eftersom de er hurtige og nemme at aflæse. QR-koder bliver oftest benyttet i forbindelse med kampagner og markedsføring, da det er en simpel måde at navigere sin målgruppe over på en bestemt side. Derudover er det et effektivt redskab til at “flytte” folk fra et printet medie over på en hjemmeside, da QR-koden sagtens kan scannes, selvom den er udprintet på et papir.

Et kreativt eksempel på benyttelse af QR-koder kan ses på supermarkedskæden Tescos afdeling i Korea, som hængte plakater op med deres vareudvalg, sammen med en unik QR-kode ved hver enkel vare. Når en kunde scannede varens QR-kode, så blev varen tilføjet til kundens online-indkøbsvogn og automatisk leveret til kundens hjem. Dette koncept viste sig at være en stor success, eftersom Tescos onlinesalg steg med 130%.

Mens traditionelle stregkoder kan holde op til 20 tegn, kan QR koder holde næsten 100 gange mere data. QR koder er i stand til at holde mange forskellige typer af data, bl.a. tal, bogstaver, binærtal, kontrolkoder, symboler, Kanji-tegn, Kana-tegn og Hiragana-tegn. Derudover så kræver QR-koder kun en tiendedel af pladsen sammenlignet med en traditionel stregkode. QR koder har en fejlkorrektionsevne på maksimalt 30%, hvilket betyder, at koden stadig vil fungere, hvis 30% af den er ødelagt (dette procenttal kan variere).

[adinserter block=”1″]

 

Hvordan bruger man QR koder?

QR koder kan læses ved hjælp af et mobilapparat.

Hvis du har et Apple-produkt , så behøver du ikke at downloade en app for at scanne QR-koder, da apparatets kamera-app sagtens kan gøre det, ved at du går ind på appen og holder kameraet op foran koden.

Hvis du har en Android eller en anden mobil, så kan du bl.a. downloade en af følgende apps: QR Code Reader eller QR- og stregkodelæser.

Hvis du ønsker selv at skabe en QR kode for din hjemmeside, mail eller noget andet, så kan du gøre det ganske gratis med qr-koder.dk eller qr-code-generator.com.

 

Historien bag

QR koder blev opfundet i 1994 af den japanske virksomhed, Denso-Wave med Masahiro Hara som projektleder. Målet med QR-kode var at skabe en kode som kan scannes fra alle retninger, altså, en todimensionel kode. De traditionelle stregkoder er endimensionelle, da de nemlig kun kan aflæses fra én retning.

QR koder blev i starten kun brugt i forbindelse med produktionen af biler. Bilernes komponenter og nummerplade blev udstyret med en QR-kode, så de let kunne identificeres af computere. I dag bliver QR koder hovedsageligt brugt af virksomheder til markedsføring.

Selvom Denso-Wave besidder patentrettighederne til QR koder, har de valgt ikke at håndhæve dem, med den hensigt at QR-koder skal blive benyttet af så mange som muligt. Virksomheden har også frigivet specifikationerne bag systemet. Den eneste betingelse er at man akkrediterer virksomheden når man benytter systemet.

I dag er QR koder verdensomspændende og bliver benyttet som standard mange steder. Det har sidenhen også udviklet sig til at bestå af flere forskellige typer af QR-koder, bl.a. FrameQR og Micro QR Code. Disse typer vil blive gennemgået længere nede på siden.

[adinserter block=”1″]

 

Hvordan fungerer en QR-kode?

QR-koder består af en masse felter som indeholder stykker af information. Dele af QR koden kan ændres til at indeholde farver og billeder, samtidig med at koden stadig vil virke. På den måde kan man skabe et unikt design for sin QR kode, ligesom det er gjort i nedenstående eksempel:

QR kode design

Nogle af QR kodens felter må ikke ændres, da de har en betydning for kodens funktionalitet. Disse felter er markeret på nedenstående QR-kode:

Hvordan fungerer en QR-kode?

Disse felter har følgende betydninger for kodens funktionalitet:

  • Blå: De tre firkanter i QR-kodens hjørner er ens for alle QR-koder. De markerer positionen for QR-koden, så apparatet der aflæser QR-koden ved hvor den starter og ender.
  • Rød: Det røde område giver information om hvilket versionsnummer af QR-koden som det er. Versionsnummeret kan være alt mellem 6 og 40.
  • Grønne linjer: De to grønne linjer indikerer hvor rækkerne og kolonnerne for QR-koden er placeret.
  • Grøn firkant: Den grønne firkant er en justeringsmarkør. Den er også ens for alle QR-koder. Større QR-koder har ofte flere af dem.
  • Gul: De gule linjer fortæller hvad det er for en slags information som QR-koden indeholder. Det kan bl.a. være en hjemmeside, mail, telefonnummer, sms, geo-lokation osv.

Dog er der en grænse for, hvor mange af de resterende felter som kan tildækkes af et billede. Det afhænger nemlig af hvor meget data som koden skal indeholde. Algoritmen som bestemmer, hvor stor en del af koden som kan tildækkes af et billede, kaldes Reed Solomon metoden.

Mange programmer tilbyder gratis at designe QR koder, som man kan benytte til sin virksomhed, bl.a. qr-code-generator.com.

[adinserter block=”1″]

 

Typer af QR koder

På nuværende tidspunkt findes der fem forskellige typer af QR koder:

  • QR kode (model 1 og 2)
  • Micro QR kode
  • iQR kode
  • SQRC
  • FrameQR

Disse typer vil blive gennemgået her.

 

QR kode (model 1 og 2)

Model 1 og 2 er standardversionen for QR koder og er den mest benyttede af slagsen. Den største version af model 1 er i stand til at holde 1.167 tegn. Model 2 er en forbedring til model 1. Den største version af model 2 er i stand til at holde 7.089 tegn og kan blive læst selvom koden er forvrænget.

QR kode Simplecode

 

Micro QR kode

En Micro QR kode er en smallere version af den normale QR kode. Dog kan den maksimalt holde 35 tegn.

Micro QR kode

 

iQR kode

En iQR kode kan findes i flere forskellige størrelser og former. De kan både være mindre end Micro QR koder og større end normale QR koder. Denne type kode er mere fleksibel, og kan holde 80% mere data end en normal QR kode i samme størrelse.

iQR kode

 

SQRC

SQRC er ligesom en normal QR kode, udover at den har en funktion som gør, at den kan holde privat data, som kun kan tilgås med en bestemt kryptografisk nøgle eller med et bestemt apparat. Dette gør at kodens indhold er privat, så alle ikke vil være i stand til at scanne den.

 

FrameQR

En FrameQR tillader at der er et område på koden som kan indeholde en illustration. Dette gør, at koden bliver mere brugerdefineret og visuelt interessant at se på.

QR kode design

0 0 stemmer
Artikel vurdering
Abonnér
Gør opmærksom på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemte
Inline Feedback
Se alle kommentarer