Hvordan laver man en hjemmeside?

Siden lanceringen af World Wide Web i 1989 er der blevet registreret lige knap 2 milliarder hjemmesider, og dette antal har især været kraftigt stigende inden for de seneste par år.

Nutildags er det blevet nemmere end nogensinde før at lave sin egen hjemmeside. Noget der for blot få år siden kun var muligt for de mest it-erfarne er nu blevet en mulighed for alle. Samtidig er anvendelsesmulighederne for hjemmesider blevet meget større – idag kan man bruge hjemmesider til en masse forskellige ting, bl.a. personlige blogs, webshops, internetspil, program-applikationer, sociale medier, forummer, informationssider, mailprogrammer og meget mere.

hvordan laver man en hjemmeside

Da mulighederne er mange, så kan det være overvældende for en nybegynder, hvis ikke man ved hvor man skal starte. Denne artikel er til dem, der er nysgerrige på, hvordan man kan komme i gang med at lave en hjemmeside, og til dem som gerne vil have en nyttig oversigt over hvilke muligheder der er.

Artiklen vil bl.a. gennemgå hvordan man kan lave en hjemmeside, hvordan man får hjemmesiden på nettet og får et domæne, samt hvilke muligheder der er for markedsføring på hjemmesiden, når den først er på nettet.

[adinserter block=”1″]

Hvad skal hjemmesiden handle om?

Hjemmesider giver dig en mulighed for, at have et domæne, hvor du kan indsætte tekster, billeder, videoer, lydklip, links, lister, og tabeller, som du kan dele med hele verden via hypertekst-systemet, World Wide Web (WWW).

Værktøjerne til at lave hjemmesider bliver hele tiden mere brugervenlige og markant forbedrede med flere funktioner. Derfor bliver hjemmesider også hele tiden flottere og mulighederne for, hvad man kan lave på en hjemmeside, bliver hele tiden større.

Blandt de mange funktioner og muligheder kan der bl.a. nævnes: forummer, blogindlæg, kommentarspor, indbyggede software-værktøjer (se f.eks. morsekodeoversætteren på denne hjemmeside), annoncebannere, social medie-funktioner, installerbare programmer, intranet, databaser, e-commerce værktøjer (salg og køb af varer eller serviceydelser), diagrammer, og meget meget mere. Nutildags er listen over funktioner nærmest uendelig, og selvom at noget af det kan lyde meget kompliceret at lave, så er der i dag heldigvis mange tjenester på internettet der kan hjælpe med det.

Læg en plan

Nu hvor du har fået en ide om, hvad mulighederne er for din hjemmeside, så er det første skridt, at lægge en plan. For at lægge en plan, så skal du tage stilling til, hvad din hjemmeside skal indeholde.

Du kan bl.a. tage stilling til følgende spørgsmål: Er det noget du vil tjene penge på? Eller er det et hobbyprojekt? Hvor meget tid og penge vil du investere i det? Hvad er din endelige vision? Hvilke funktioner skal der være på hjemmesiden?

Til at begynde med, er det en rigtig god ide at skrive alt informationen ned, så du har en grundlæggende plan og så du kan tage stilling til nogle vigtige valg tidligt i processen. Når du skriver det hele ned, så giver det dig også tid til at overveje om planen er så skudsikker som du oprindeligt syntes eller om der er noget der skal laves om.

Lav et udkast til din hjemmeside

Når du er færdig med din plan, så kan du begynde at tage stilling til hvordan din hjemmeside skal se ud. Her vil det være en god ide at lave et visuelt udkast (en såkaldt prototype) – og den nemmeste måde at gøre det på, er ved at bruge blyant og papir og begyndte at tegne de forskellige sider, som hjemmesiden skal bestå af (og måske endda et logo).

Hvis du ikke er så god til at tegne, så kan du også vælge at benytte grafiske værktøjer til at hjælpe dig. Her kan bl.a. anbefales moqups.com eller wireframe.cc. Begge disse programmer er gratis og meget brugervenlige. Hvis du har erfaring med Microsoft PowerPoint, så kan det også sagtens bruges til at lave et grafisk udkast af din hjemmeside, selvom det ikke er programmets formål.

Wireframe.cc
På Wireframe.cc får du et blankt canvas, hvor du selv kan indsætte tekst, figurer og former.

På internettet kan du også finde et væld af gratis værktøjer som kan designe dit logo for dig – bl.a. freelogodesign.org og tailorbrands.com. Vær opmærksom på, at selvom disse to programmer er gratis, så skal man betale for at kunne downloade sit logo i en højere opløsning. Hvis du bare skal bruge et simpelt ikon som logo, så kan du besøge iconfinder.com.

Når du er tilfreds med dit udkast, så kan du gå videre til rent faktisk at lave hjemmesiden.

[adinserter block=”1″]

Hvordan laver man en hjemmeside?

Når du skal til at finde ud af hvordan du vil lave din hjemmeside, så skal du tage stilling til hvor meget tid du vil bruge på den, hvor mange penge du vil investere i den og hvor kompleks den skal være. Der er nemlig mange måder hvorpå man kan lave en hjemmeside, og den bedste løsning til dig afhænger af dit formål og engagement.

Den nemmeste løsning er at få en professionel hjemmesideudvikler til at lave hjemmesiden for dig. Med denne løsning sikrer du dig også et godt slutprodukt, men til gengæld kan det være rigtig dyrt.

Du kan også vælge at bruge en website-builder. Med en website-builder kan du selv designe din hjemmeside ved at trække elementer ind på siden, uden at du behøver nogen teknisk erfaring. Det er meget nemt, men det er som regel på bekostning af at funktions- og designmulighederne er begrænsede.

I stedet kan du bruge et CMS-system, som f.eks. WordPress til at lave din hjemmeside. Et CMS-system tilbyder dig flere funktions- og designmuligheder, men kræver også lidt erfaring at bruge.

Helt alternativt kan du vælge at kode din hjemmeside fra bunden. Dette kan du gøre helt gratis, men det kræver meget tid og erfaring.

I dette segment vil de forskellige muligheder blive gennemgået i dybden.

Få en professionel udvikler til at lave din hjemmeside

Den første mulighed er, at hyre en professionel udvikler/organisation til at lave hjemmesiden for dig. Med denne løsning skal du ikke stå for noget selv, da du vil have udviklere der gør det hele for dig. Det betyder at du helt selv kan bestemme hvad din hjemmeside skal kunne og hvordan den skal se ud, og lade dem lave det tunge arbejde for dig.

Det kan være meget dyrt at hyre andre til at lave sin hjemmeside for dig – og jo flere funktioner din hjemmeside skal have, jo dyrere bliver det. Derfor anbefales denne løsning kun til personer og virksomheder, som er villige til at betale en større sum for deres hjemmeside, men som ikke har tid eller erfaring til at lave den selv.

Det er svært at sætte tal på, hvor meget det præcist vil koste, da det afhænger af mange ting, men helt generelt kan det blive alt fra 10.000 kr. til 1.000.000 kr.

Markedet for hjemmesideudviklere er stort, og du kan finde mange virksomheder på nettet som tilbyder at lave din hjemmeside. Her kan bl.a. nævnes webamp.dk og primaweb.dk. De specialiserer sig mest i små og mellemstore virksomheder.

Fordele

  • Godt slutresultat
  • Kræver ingen tid eller erfaring
  • Mange funktions- og designmuligheder

Ulemper

  • Generelt en meget dyr løsning
  • Vil som regel koste yderligere, hvis siden skal optimeres løbende

Brug en website-builder

En website-builder er et program, som giver dig redskaberne til at bygge din hjemmeside selv. De er  meget nemme at benytte, så derfor kræver det ingen tidligere erfaring med hjemmesider. Du skal nemlig ikke programmere noget – i stedet benytter website-builders sig af et drag-and-drop system, hvor man nemt og hurtigt kan vælge de elementer, som man skal bruge til sin hjemmeside, og opstille dem hvor man vil.

Enhver kan bruge en website-builder til at lave en hjemmeside, uden at tænke over, hvad der foregår bag scenen. Desværre tilbyder denne løsning ikke ligeså mange design- og funktionsmuligheder som de andre løsninger og fleksibiliteten er ikke særlig stor. Derfor bruges denne mulighed oftest kun til at lave simple hjemmesider, som f.eks. blogge, små webshops eller artikel/informationssider.

Mange website-buildere tilbyder en effektiv kundeservice, så man hurtigt kan få hjælp til sin hjemmeside, hvis man har brug for det. Derudover er der også mange der tilbyder, at man kan få webhotel og domæne med i prisen, så man ikke behøver at betale ekstra eller bekymre sig om, at få hjemmesiden ud på nettet.

Prisen for en website-builder kan variere meget efter hvor stor ens hjemmeside skal være. Mange website-builders tilbyder en gratis udgave eller en gratis prøveperiode af deres tjeneste, så du kan komme i gang uden at skulle betale noget. De typiske priser for en standard hjemmeside er ca. 50 kr. om måneden. Typiske priser for en større hjemmeside kan komme op og koste ca. 250 kr. om måneden.

Bricksite er en dansk website-builder, som tilbyder en professionel hjemmeside for 77 kr. om måneden. Denne pakke inkluderer dansk kundesupport, eget domæne, SSL-kryptering, backups, responsivt design og automatiske opdateringer. Derudover tilbyder de også en gratis prøvehjemmeside, så du kan se om det er noget for dig.

Generelt er website-builders en god mulighed for dem, som skal bruge en nem og billig løsning til en simpel hjemmeside.

Fordele

  • Meget brugervenligt
  • Kræver ingen tidligere erfaring
  • Kundesupport er tit med i pakken
  • Domæne/webhotel er tit med i pakken
  • Relativt billigt

Ulemper

  • Kun få design- og funktionsmuligheder
  • Kun relativt simple hjemmesider

Brug et CMS-system

CMS står for Content Management System og er et program der kører over en netserver som kan bruges til at lave hjemmesider. Med CMS kan man skabe, styre, modificere og opbevare indhold på sin hjemmeside ved hjælp af en masse værktøjer. Der er et stort udvalg af design- og funktionsmuligheder, da der ofte findes mange forskellige plugins, som man kan downloade, hvis man vil tilføje nogle bestemte funktioner til sin side.

CMS-systemer er temmelig brugervenlige og kræver ikke at man har nogen erfaring med at kode. På den måde minder de derfor meget om website-builders.

Forskellen er, at CMS-systemer tilbyder et meget større udvalg af funktioner og valgmuligheder ift. modificering af sin hjemmeside. Derudover har man også muligheden for selv at kode nogle funktioner på sin side, hvis man skulle have behov for det. Derfor kan CMS både bruges til små og store hjemmesider.

CMS-systemer tilbyder både et hav af muligheder, men uden at være særligt kompliceret for brugerne. Dog skal man være opmærksom på, at det kræver at man sætter noget tid af for at sætte sig ind i tingene, da systemerne godt kan være svære at navigere rundt i. Derudover er det en stor hjælp, hvis man i forvejen har lidt erfaring med kodning af hjemmesider, da man så vil være i stand til at udnytte systemets fulde potentiale.

CMS er en meget fleksibel løsning og kan bruges til alt fra simple blogge til komplekse e-commerce hjemmesider.

WordPress og andre CMS-systemer

WordPress er det mest populære og muligvis også det bedste CMS-system der er på markedet. Faktisk er det så stort, at over 40 % af alle hjemmesider der er lavet med et CMS-system, er lavet med WordPress – heriblandt denne hjemmeside.

Du kan begynde på WordPress ved at besøge deres hjemmeside her.

WordPress er meget stort og tilbyder rigtig mange muligheder for din hjemmeside. Igennem WordPress kan du downloade en masse forskellige temaer, og hvis der er en funktion du mangler, så har WordPress med garanti et plugin som du kan downloade, så du kan integrere funktionen på din hjemmeside. Et plugin er et stykke software, der fungerer som en tilføjelse til din hjemmesides funktionalitet.

Wordpress
Her kan du se hvordan WordPress-styresystemet ser ud for simplecode.dk

I forhold til dets mange funktioner og fleksibilitet, så er WordPress meget brugervenligt, men for nybegyndere kan det stadig være svært at finde rundt i – og hvis du vil bruge det til dets fulde potentiale, så skal du bruge en vejledning. På wpmanualen.dk kan du købe en dansk WordPress-manual på over 240 sider for 199 kr som er opdateret med de nyeste WordPress-funktioner. Manualen er både til nybegyndere og øvede og kan både bruges som en komplet manual til at starte din egen hjemmeside fra bunden, og som et WordPress-opslagsværk.

Udover WordPress findes der også andre CMS-systemer, bl.a. Joomla, Shopify og Drupal. Disse systemer er også meget populære og tilbyder en masse forskellige værktøjer og muligheder.

Fordele

  • Mange design- og funktionsmuligheder
  • Meget billigt
  • Erfaring med kodning behøves ikke

Ulemper

  • Kræver at man sætter sig ind i systemet
  • Begrænset kundesupport

Kod din egen hjemmeside fra bunden

Den sidste løsning er, at du koder din egen hjemmeside helt fra bunden. Det kræver selvfølgelig, at du har erfaring med at kode hjemmesider.

Hvis du koder din egen hjemmeside fra bunden, så kan du helt selv styre, hvad der skal være på hjemmesiden ned til mindste detalje og du behøver ikke at betale for nogle systemer til at hjælpe dig med at lave hjemmesiden.

Hvis du gerne vil kode din egen hjemmeside fra bunden, eller blot vil lære hvordan man gør, så kan du få hjælp her:

Hjemmesider består generelt af tre forskellige kodesprog: HTML, CSS og JavaScript.

HTML bruges til at lave hjemmesidens fundament, bl.a. hvordan den er opbygget og hvad den skal indeholde af tekster, billeder, videoer, links osv.

CSS bruges til at tilpasse hjemmesidens visuelle del. Det inkluderer bl.a. hjemmesidens farver, elementernes placering, skrifttypen, skriftstørrelsen og meget mere.

JavaScript bruges til at skabe hjemmesidens dynamiske indhold, dvs. alt der skal bevæge sig baseret på brugerens input. Det kan f.eks. være at hjemmesiden skal skifte baggrundsfarve når brugeren klikker på en knap.

Hvis du vil lære om hvordan man koder en hjemmeside, så kan du købe bogen, HTML & CSS. Bogen er dansk og indeholder en dybdegående gennemgang af kodesprogene HTML og CSS, som du skal bruge til at lave din hjemmeside. Den koster 329 kr. og findes både i en dansk og engelsk udgave.

Fordele

  • Du kan helt selv styre hvordan hjemmesiden skal se ud og hvad den skal indeholde
  • Det koster ikke nogle penge (udover domæne og webhotel)
  • Det er meget sjovt og nyttigt at lære at kode hjemmesider

Ulemper

  • Det kræver erfaring med kodning af hjemmesider
  • Det kan tage lang tid at lave hjemmesiden

Hvordan får man et domæne?

Nu er du blevet præsenteret for mulighederne for hvordan man laver en hjemmeside. Det næste skridt er, at få den på nettet. Det kræver to ting: et domæne og et webhotel.

Dit domæne er helt grundlæggende din hjemmesides navn. F.eks. så er denne hjemmesides domæne: simplecode.dk. Et domæne består af et navn (simplecode) og et topniveaudomæne (.dk). Hvis du vil lave en dansk hjemmeside, så er det bedst at skaffe et domæne som har topniveaudomænet “.dk”.

Domæne

Selve domænenavnet skal være unikt – dvs. at ingen hjemmesider kan have det samme domænenavn. Alle .dk domænenavne er ejet af den danske stat og administreres af DK-Hostmaster. På DK-Hostmasters hjemmeside kan du søge på et domænenavn og se om det er ledigt eller optaget.

Hvis det domænenavn som du ønsker er optaget, så kan du enten vælge at bruge et andet topniveaudomæne til domænenavnet, eller du kan kontakte ejeren af domænet, for at høre om du må købe det af personen. Hvis det er ledigt så kan du købe det.

Man kan dog ikke købe domæner gennem DK-Hostmaster. Det kan man gøre gennem en række vilkårlige forhandlere. Et domæne koster et engangsbeløb på ca. 50-200 kr.

På netsite kan du købe et dk-domæne for 100 kr om året. Hjemmesiden tilbyder dansk kundesupport, øjeblikkelig levering og har rigtig mange gode anmeldelser.

Hvordan hoster man en hjemmeside?

Webhosting kan omtrent oversættes til “udledning af serverkapacitet og computerkraft”. Webhosting er nemlig en tjeneste der giver mulighed for at gøre en hjemmeside tilgængelig på internettet så alle kan se den.

For at få din hjemmeside hostet, så den kan ses på internettet, skal du finde et webhotel. Webhotellet er en server, som opbevarer alle din hjemmesides filer og publicerer dem på dit domænenavn. Derudover indeholder et webhotel også en e-mail postkasse, som er forbundet til ens domæne-email. På den måde kan man få en mailadresse med et personligt domænenavn (f.eks. info@simplecode.dk).

Der findes mange tjenester på nettet som tilbyder webhoteller. Nogle webhoteller tilbyder mere lagerplads og hurtigere servere end andre og prisen kan variere fra 10 kr. til 150 kr. om måneden.

På netgiganten.dk kan du leje webhoteller i forskellige størrelser, hvori prisen varierer fra 19 kr. til 119 kr. Du kan vælge mellem fire forskellige pakker, bl.a. STANDARD Webhotel, som koster 29 kr. om måneden og indeholder 5 domæner, 50 gb plads og ubegrænset trafik.

Det kan være en god ide at købe dit webhotel samme sted som du køber dit domæne. De fleste webhoteller tilbyder også domænekøb, heriblandt netgiganten.dk og netsite.dk.

Det er meget simpelt at bruge et webhotel. Først skal du finde det webhotel som du vil bruge. Når du har købt en webhotel-pakke, så vil du modtage instrukser på email om, hvorhenne du kan uploade alle dine filer til din hjemmeside. Når dine filer er uploadet, så vil der måske gå noget tid, men så vil du være i stand til at finde din hjemmeside på internettet.

Nedenfor ses en oversigt over de sider Simplecode har kommisionsaftaler med.

 
 
Oprettelse 99,- Gratis 110,-
Pris Fra 19,-/mdr. 50,-/mdr. 9,50,-/mdr.
(de første 12 måneder, hvorefter prisen er 29,-/mdr.)
Plads 10 GB 2 GB 5 GB
Antal domæner 1 domæne 1 domæne Ubegrænset
Trafik Ubegrænset Ikke oplyst Ubegrænset
Email-konti Ubegrænset 5 konti Ubegrænset
 

Hvordan markedsfører man sin hjemmeside?

Nu har du endelig lavet din hjemmeside og den er kommet på nettet så alle kan se den. Men hvordan skal folk finde den? Uden besøgende på din hjemmeside er det hele nemlig ret meningsløst.

I den sidste del af denne artikel vil vi gennemgå diverse markedsføringstiltag, som kan hjælpe med at promovere din hjemmeside. Nogle af disse metoder er helt gratis, mens andre vil koste penge.

Spred nyheden til venner og familier

Den mest simple og naturlige kilde til at promovere din hjemmeside, er ved at sprede kendskabet til den gennem dine bekendte. Nutildags er det meget nemt at gøre gennem sociale medier som Facebook og LinkedIn. Det siges at word-of-mouth er en af de mest effektive promotionskanaler, da folk har en større tendens til at stole på deres bekendtes anbefalinger.

Men det er ikke sikkert at der er så mange af dine bekendte, som interesserer sig for lige præcist det du laver på din hjemmeside, og det er også begrænset hvor mange bekendte man egentlig har. Derfor skal der gerne også andre promotionskanaler til.

Søgemaskineoptimering (SEO)

Søgemaskineoptimering handler om at komme mest op i toppen på internettets søgemaskiner. Da Google er den mest dominerende søgemaskine i Danmark, så er det den som du skal have fokus på. Google registrerer dagligt over 3,5 milliarder søgninger på verdensplan. Derfor kan det være en stor fordel, at ens hjemmeside ligger så højt oppe i søgeresultaterne som muligt.

SEO-optimering
Hvis du søger på “hvad er en server” på Google, så vil Simplecodes side om servere komme frem øverst. Det er takket være effektiv søgemaskineoptimering.

Hvis din hjemmeside sælger altankasser, så vil du gerne have at folk ser din hjemmeside først, når de søger på “altankasser” eller “billige altankasser”. Men hvad er det der afgør hvad der kommer øverst i søgeresultaterne?

Google har over 200 parametre der afgør hvordan sider rangerer mod hinanden i søgeresultaterne. Disse parametre er ikke definitive, eftersom Google aldrig har offentliggjort en præcis liste over dem. De er derimod baseret på erfaringer fra en masse hjemmesideejere.

Nogle af de mest gældende parametre er:

  • Søgeordet eller -sætningen skal optræde en eller flere gange på siden
  • Siden må gerne linke til andre interne og eksterne sider
  • Siden skal helst gøre brug af beskrivende overskrifter og underoverskrifter
  • Tekst og billeder skal ikke være kopieret fra andre steder på nettet
  • Jo mere tekst, jo bedre, men teksten skal være letlæselig og grammatisk korrekt
  • Jo flere hjemmesider der linker til din side, jo højere vil din side rangere i søgeresultaterne
  • Siden skal ikke indeholde materiale som er upassende eller ulovligt
  • Siden må ikke have for lange sætninger. Husk at bruge punktum

Søgemaskineoptimering er et stort emne og det kan have stor betydning for hjemmesidens popularitet. I store virksomheder har man endda mennesker som udelukkende arbejder indenfor dette felt. Hvis du vil lære mere om søgemaskineoptimering, så kan du vælge at tage et SEO-kursus på nemprogrammering.dk. Kurset består af 33 danske videolektioner og du kan få livslang adgang til det for 399 kr.

Klik her for at læse om SEO-kurset på nemprogrammering.dk (Sponsoreret link).

Pay-per-click (PPC)

Den absolut bedste men også dyreste måde at få trafik på din hjemmeside, er ved at købe den. Dette kan gøres med Pay-per-click metoden. Her betaler du kun for de klik som du får ind på din hjemmeside gennem en eller flere annoncer.

Google annonce
Her ses nogle annoncer på Google når man søger på “altankasser”.

En stor fordel ved PPC er, at det er nemt at målrette annoncen til en helt bestemt målgruppe. Du kan bl.a. bestemme kønnet, aldersgruppen, bostedet, interesser og meget mere.

Med PPC kan du bl.a. opstille annoncer på Google, Facebook, YouTube og Instagram. På Google kan du betale for at placere en annonce, som bliver vist øverst i søgeresultaterne på nogle bestemte søgeord.

På Facebook, og Instagram vil PPC-annoncer dukke op i brugernes feed. På YouTube kan man kun annoncere med videoreklamer, som vil blive vist før, under og efter vidoerne.

0 0 stemmer
Artikel vurdering
Abonnér
Gør opmærksom på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest stemte
Inline Feedback
Se alle kommentarer